- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
116

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

NOGET.

af Kobber, men mange smaa Kobberskillinger, lagte paa
hinanden, blive til en blank Daler, og hvor man banker paa med
den, hos Bager, Slagter, Skrædder, ja hos dem alle sammen,
der flyver Døren op, og man faar, hvad man bruger; se, det
gav Murstenene af sig; nogle gik vei i Brokker eller midt
over, men de kom ogsaa til Brug.

Oppe paa Diget vilde Mor Margrethe, den fattige Kone,
saa gerne kline sig et lille Hus; hun fik alle Stenbrokkerne
og saa et Par hele Sten, for et godt Hjerte havde den ældste
Broder, om lian i Gerning end kun drev det til at gøre
Mursten. Den fattige Kone rejste selv sit Hus, smalt var det, det
ene Vindue sad skævt, Døren var alt for lav, og Straataget
kunde være lagt bedre, men Ly og Læ var der, og ses kunde
der langt ud over Havet, der i sin Vælde brødes mod Diget;
de salte Draaber sprøjtede over hele Huset, der endnu stod,
da han var død og borte, der havde gjort Murstenene.

Den anden Broder, ja, han kunde nu anderledes mure
op, han var jo ogsaa oplært deri. Da Svendestykket var
leveret, snørte han sin Ransel og sang Haandværkerens Vise:

»Jeg rejse kan, mens jeg er ung,
og ude hjemlig bygge;
mit Haandværk er min Pengepung,
mit Ungdomssind min Lykke;
og ser jeg saa mit Fædreland,
jeg Kæresten gav Ordet!
Hurra! en driftig Haandværksmand
faar let Fod under Bordet!«

Og det gjorde han. Inde i Byen, da han kom tilbage og
blev Mester, murede han op Hus ved Hus, en hel Gade; da
den stod, saa godt ud og gav Byen Anseelse, saa byggede
Husene for ham et lille Hus, der skulde være hans eget; men
hvorledes kunde Husene bygge? Ja, spørg dem ad, og de
svare ikke, men Folk svare og sige: »Jo vist liar den Gade
bygget ham hans Hus!« Lille var det og med Lergulv, men
da han med sin Brud dansede hen over det, blev Gulvet
blankt og bonet, og fra hver Sten i Væggen sprang en Blomst,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free