Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGET.
117
det var lige saa godt som et kostbart Betræk. Det var et
yndigt Hus og et lyksaligt Ægtepar. Lavsfanen vajede
udenfor, og Svende og Læredrenge raabte: Hurra! jo, det var
noget! og saa døde han, det var ogsaa noget!
Nu kom Arkitekten, den tredie Broder, som først havde
været Tømmerlærling, gaaet med Kasket og løbet Byærinder,
men fra Akademiet var steget til Bygmester, »højædle og
velbyrdige«! ja, havde Husene i Gaden bygget et Hus for Broderen,
der var Murmester, saa flk nu Gaden Navn efter denne, og
det smukkeste Hus i Gaden blev hans, det var noget, og han
var noget — og det med en lang Titel for og bag; hans
Børn kaldtes fornemme Børn, og da han døde, var hans
Enke en Enke af Stand — det er noget! og hans Navn stod
stadigt paa Gadehjørnet og var i Folkemunde, som
Gadenavn — ja, det er noget!
Saa kom Geniet, den fjerde Broder, der vilde finde paa
noget nyt, noget aparte og een Etage til, men den knak af
for ham, og han faldt ned og brækkede Halsen, — men han
fik en dejlig Begravelse med Lavsfaner og Musik, Blomster i
Avisen og paa Gaden hen over Brolægningen, og der blev
holdt tre Ligtaler over ham, den ene meget længer end den
anden, og det vilde have fornøjet ham, for han holdt meget
af at tales om; der kom et Monument paa Graven, kun een
Etage, men det er altid noget!
Nu var han død ligesom de tre andre Brødre, men den
sidste, han, som raisonnerede, overlevede dem alle sammen,
og det var jo det rette, for saa havde han det sidste Ord,
og det var ham af stor Vigtighed at have det sidste Ord.
Han var jo det gode Hoved! sagde Folk. Nu slog ogsaa hans
Time, han døde og kom til Himmeriges Port. Her komme
altid to og to! her stod han med en anden Sjæl, der ogsaa
gerne vilde ind, og det var netop den gamle Mor Margrethe
fra Digehuset.
»Det er nok for Kontrastens Skyld, at jeg og denne
usselige Sjæl skal komme her paa een Gang!« sagde
Raison-nøren. »Naa, hvem er Hun? Morlille! Vil Hun ogsaa ind
her?« spurgte han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
