Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGET.
119
Skridtskoløben og Dans, tror jeg, der var fuld Musik og
Beværtning derude; jeg kunde høre det lige ind, hvor jeg laa i
min fattige Stue. Da var det saadanne hen mod Aftenstid,
Maanen var oppe, men den var endnu ikke kommen til Kræfter,
jeg saa fra min Seng gennem Vinduet helt ud over Stranden,
og der, lige i Kanten af Himmel og Hav, kom en underlig
hvid Sky; jeg laa og saa paa den, saa paa den sorte Prik
midt i, der blev større og større; og saa vidste jeg hvad det
betød; jeg er gammel og erfaren, skønt det Tegn ser man ikke
ofte. Jeg kendte det og fik en Gru! jeg har to Gange forud
i min Levetid set den Ting komme og vidste, at der vilde
blive en forfærdelig Storm med Springflod, der vilde komme
over de arme Mennesker derude, som nu drak og sprang og
jubilerede; unge og gamle, den hele By var jo derude, livem
skulde vare dem, hvis ingen der saa og kendte, hvad jeg nu
kendte. Jeg blev saa ræd, jeg blev saa levende som ikke i
mange Tider! ud af Sengen kom jeg og hen til Vinduet,
længer kunde jeg ikke orke; Vinduet fik jeg dog op, jeg kunde
se Menneskene løbe og springe derude paa Isen, se de
pyntelige Flag, høre, hvor Drengene raabte Hurra, og Piger og
Karle sang, det gik lystigt til, men højere og højere steg den
hvide Sky med den sorte Pose i; jeg raabte alt, hvad jeg
kunde, men ingen hørte mig, jeg var for langt derfra. Snart
vilde Vejret bryde løs, Isen gaa i Stykker, og alle derude
synke igennem uden Frelse. Høre mig kunde de ikke, naa ud
til dem mægtede jeg ikke; kunde jeg dog faa dem i Land! Da
gav Vor Herre mig den Tanke at stikke Ild i min Seng,
heller lade Huset brænde af, end at de mange saa ynkeligt
skulde dø. Jeg flk Lyset tændt, saa den røde Flamme —
ja, jeg naaede ud af Døren, men der blev jeg liggende, jeg
kunde ikke mere; Luen stod ud efter mig og ud af Vinduet,
hen over Taget; de saa den der ude fra, og de løb alle, hvad
de kunde, for at hjælpe mig arme Stakkel, som de troede
brændte inde; der var ikke en, som jo løb af Sted; jeg hørte,
de kom, men jeg hørte ogsaa, hvorledes det med eet susede i
Luften; jeg hørte det dundrede som svære Kanonskud,
Springfloden løftede Isen, der brødes itu; men til Diget naaede de,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
