Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
NOGET.
Og den gamle Kone nejede, saa godt hun kunde, hun
troede, det var St. Peder selv, der talte. »Jeg er en sølle
Stakkel, uden al Familie! gamle Margrethe fra Digehuset!«
»Naa, livad har Hun gjort og udrettet dernede?«
»Jeg har saamænd slet ikke udrettet noget i denne Verden!
ikke noget, der kan lukke op for mig her! det er en sand
Naadens Gerning, om jeg faar Lov til at komme inden for
Døren!«
»Hvorledes har Hun forladt denne Verden?« spurgte han,
for at tale om noget, da det kedede ham at staa der og
vente.
»Ja, hvordan jeg forlod den, det veed jeg ikke! syg og
daarlig var jeg i de sidste Aaringer, og saa har jeg vei ikke
kunnet taale at krybe ud af Sengen og komme i Frost og
Kulde der udenfor. Det er jo en haard Vinter, men nu har
jeg da forvundet det. Det var et Par Dage blikstille, men
bitterlig koldt, som Deres Velærværdighed nok veed; Isen
havde lagt til saa langt ud i Stranden, man kunde øjne; alle
Folk fra Byen tog ud paa Isen; der var, hvad de kalde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
