Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det gamle Egetræs sidste Drøm.
(Et Juleeventyr.)
Der stod i Skoven, højt paa Skrænten, ved den aabne Strand,
saadan et rigtigt gammelt Egetræ, det var netop tre
Hundrede og fem og tresindstyve Aar, men den lange Tid var for
Træet ikke mere end lige saa mange Døgn for os Mennesker;
vi vaage om Dagen, sove om Natten, og have da vore Drømme;
med Træet er det anderledes, Træet er vaagent i de tre
Aars-tider, først mod Vinteren har det sin Søvn, Vinteren er dets
Sovetid, den er dets Nat efter den lange Dag, som kaldes
Foraar, Sommer og Høst.
Mangen varm Sommerdag havde Døgnfluen danset rundt
om dets Krone, levet, svævet og følt sig lykkelig, og hvilede
da den lille Skabning et Øjeblik i stille Lyksalighed paa et af
de store, friske Egeblade, saa sagde Træet altid: »Lille Stakkel!
kun en eneste Dag er hele dit Liv! hvor kort dog, det er saa
sørgeligt!«
»Sørgeligt!« svarede da altid Døgnfluen, »hvad mener du
dermed? Alt er jo saa mageløst lyst, saa varmt og dejligt, og
jeg er saa glad!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
