Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
DET GAMLE EGETRÆS SIDSTE DRØM.
»Men kun en Dag, og saa er alt forbi!«
»Forbi!« sagde Døgnfluen. »Hvad er forbi? er ogsaa du
forbi?«
»Nej, jeg lever maaske Tusinder af dine Dage, og min Dag
er hele Aarstider! Det er noget saa langt, du slet ikke kan
udregne det!«
»Nej, for jeg forstaar dig ikke! Du har Tusinder af mine
Dage, men jeg har Tusinder af Øjeblikke til at være glad og
lykkelig i! Holder al denne Verdens Dejlighed op, naar du dør?«
»Nej,« sagde Træet, »den bliver vist ved længer, uendeligt
længer, end jeg kan tænke det!«
»Men saa have vi jo lige meget, kun at vi regne
forskelligt!«
Og Døgnfluen dansede og svang sig i Luften, glædede sig
ved sine fine, kunstige Vinger, deres Flor og Fløjl, glædede
sig i den varme Luft, der var saa krydret med Duft fra
Kløvermarken og fra Gærdets vilde Roser, Hyld og Kaprifolier, ikke
at tale om Skovmærker, Kodriver og vilde Krusemynter; der
var en Duft saa stærk, at Døgnfluen troede at have en lille
Rus af den. Dagen var lang og dejlig, fuld af Glæde og sød
Fornemmelse, og naar saa Solen sank, følte altid den lille
Flue sig saa behagelig træt af al den Lystighed. Vingen vilde
ikke længer bære den, og ganske sagte gled den ned paa det
bløde, gyngende Græsstraa, nikkede med Hovedet, som den
kan nikke, og sov saa gladelig, det var Døden.
»Stakkels lille Døgnflue!« sagde Egetræet, »det var dog alt
for kort et Liv!«
Og hver Sommerdag gentog sig samme Dans, samme Tale,
Svar og Hensoven; det gentog sig i hele Slægter af Døgnfluer, og
alle vare de lige lykkelige, lige glade. Egetræet stod vaagen
sin Foraarsmorgen, Sommermiddag og Efteraarsaften, nu var
det snart mod Sovetid, dets Nat, Vinteren vilde komme.
Allerede sang Stormene: »God Nat, god Nat! der faldt et
Blad, der faldt et Blad! vi plukke, vi plukke! se til at du kan
sove! vi synge dig i Søvn, vi ruske dig i Søvn, men ikke sandt,
det gør godt i de gamle Grene! de knage derved af bare
Fornøjelse, sov sødt, sov sødt! det er din tre Hundrede og fem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
