Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133 DYNDKONGENS DATTER.
»Det er rædsomt!« sagde Storkemoder, »jeg kan ikke
taale at høre det! — sig mig saa, hvad der skete videre!«
»Prinsessen jamrede og græd! Taarerne trillede ned paa
Elletrunten, og saa rørte den sig, for det var Dyndkongen
selv, ham, der bor i Mosen. Jeg saa, hvor Trunten vendte
sig, og saa var den ingen Trunte mer, der ståk op lange,
dyndede Grene, ligesom Arme; da blev det stakkels Barn
forskrækket og sprang af Sted ind paa det gyngende Hængedynd,
men der kan det ikke bære mig, mindre hende, hun sank straks
i, og Elletrunten gik ned med, det var ham, der halede; der
kom store, sorte Bobler, og saa var der ikke Spor mere. Nu
er hun begravet i Vildmosen, aldrig kommer hun med
Blomst til Ægyptens Land. Du havde ikke holdt ud at se
paa det, Mor!«
»Saadant noget skulde du slet ikke fortælle mig i denne
Tid! det kan gaa ud over Æggene! — Prinsessen hytter sig
nok! hun faar sagtens Hjælp! havde det været mig eller dig,
en af vore, saa havde det været forbi!«
»Jeg vil dog hver Dag se efter!« sagde Storke fa der, og
det gjorde han.
Nu gik der en lang Tid.
Da saa han en Dag, at dybt fra Bunden skød frem en
grøn Stilk, og da den naaede op til Vandspejlet, vokste frem
et Blad, bredere og altid bredere; tæt ved kom en Knop, og
da Storken en Morgenstund fløj hen over den, aabnede sig,
ved de stærke Solstraaler, Blomsterknoppen, og midt i den laa
et dejligt Barn, en lille Pige, ligesom om hun var stegen op fra
Bad; hun lignede i den Grad Prinsessen fra Ægypten, at
Storken først troede, at det var hende, der var bleven lille, men
da han tænkte sig om, fandt han det rimeligere, at det var
hendes og Dyndkongens Barn; derfor laa hun i Aakande.
»Der kan hun da ikke blive liggende!« tænkte Storken,
»i min Rede ere vi allerede saa mange! men, der falder mig
noget ind! Vikingefruen har ingen Børn, tit ønskede hun
sig en lille, jeg faar jo Skyld for at bringe de smaa, nu vil
jeg dog en Gang gøre Alvor af det! jeg flyver til
Vikingefruen med Barnet; der vil blive en Fornøjelse!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
