Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
DYNDKONGENS DATTER.
Og Storken tog den lille Pige, fløj til Bjælkehuset, slog
med Næbbet Hul paa den Blæreskinds Rude, lagde Barnet
ved Vikingefruens Bryst, fløj saa til Storkemoder og
fortalte, og Ungerne hørte paa det; de vare store nok dertil.
»Ser du, Prinsessen er ikke død! hun har sendt den lille
herop, og nu er den anbragt!«
»Det har jeg jo sagt fra første Færd!« sagde
Storkemoder, »tænk nu lidt paa dine egne! det er snart paa Rejse-
tiden; det begynder af og til at krille mig under Vingerne!
Gøgen og Nattergalen er allerede af Sted, og Vagtlerne hører
jeg tale om, at vi snart faa god Medvind! vore Unger staa sig
nok ved Manøvren, kender jeg dem ret!«
Naa, hvor Vikingefruen blev glad, da hun om Morgenen
vaagnede og fandt ved sit Bryst det lille, dejlige Barn; hun
kyssede og klappede det, men det skreg forfærdeligt og sprællede
med Arme og Ben, det syntes slet ikke fornøjet; til sidst græd
det sig i Søvn, og som det da laa der, var det noget af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
