Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
DYNDKONGENS DATTER.
blive, sagde han, en drabelig Skjoldmø, der slog sin Kæmpe;
ikke vilde hun blinke med Øjnene, naar øvet Haand, i Spøg,
hug med det skarpe Sværd Øjenbrynene af hende.
Mjødkarret blev tømt, et nyt kørt op, ja, der blev drukket
fyldeligt, det var Folk, der kunde taale fuldt op. Det
Ordsprog var der den Gang: »Kvæget veed, naar det skal
gaa hjem fra Græsning, men uklog Mand kender
aldrig sin Maves Maal.« Ja, det vidste man, men man
veed eet og gør et andet! man vidste ogsaa, at: »Kær bliver
kedelig, naar han sidder længe i anden Mands Hus!«
men man blev dog her, Sul og Mjød er en god Ting! det
gik lysteligt! og til Natten sov Trællene i den varme Aske,
dyppede Fingrene i den fede Sod og slikkede dem. Det var
en rar Tid!
Endnu en Gang i Aaret drog Vikingen paa Tog, uagtet
Efterhøstens Storme rejste sig; han gik med sine Mænd til
Bretlands Kyst, det var jo »bare over Vandet«, sagde han,
og hans Husfrue blev tilbage med sin lille Pige, og vist var
det, at Plejemoderen snart næsten holdt mere af den stakkels
Padde med de fromme Øjne og de dybe Suk, end af
Dejligheden, der rev og bed om sig.
Den raa, vaade Efteraarstaage, »Mundløs«, der gnaver
Bladene af, laa hen over Skov og Hede, »Fugl Fjerløs«,
som de kaldte Sneen, fløj tæt paa hinanden, Vinteren var
paa Vej; Spurvene tog Storkereden i Beslag og raisonnerede
paa deres Vis over det fraværende Herskab; dette selv,
Storkeparret med alle Ungerne, ja, hvor vare de nu?
Storkene vare nu i Ægyptens Land, hvor Solen skinnede
varmt, som hos os paa en dejlig Sommerdag. Tamarinder og
Akasier blomstrede rundt om, Muhameds Maane straalede blank
fra Tempelkuplerne; paa de slanke Taarne sad mangt et
Storkepar og hvilede ud efter den lange Rejse; hele store Flokke
havde Rede ved Rede paa de mægtige Søjler og sønderbrudte
Buer af Templer og glemte Steder; Daddelpalmen løftede sit
Skærm tag højt op, som om den vilde være Solskærm. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
