Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137 DYNDKONGENS DATTER.
»Alle Mand færdig!« hed det, »Kone og Børn med!«
»Jeg er saa let!« sagde Storkeungerne, »det kribler og
krabler mig lige ud i Benene, som om jeg var fyldt med
levende Frøer! hvor det er dejligt at skulle rejse udenlands!«
»Hold jer i Flokken!« sagde Fader og Moder, »og lad ikke
Knebberen gaa saa meget, det tager paa Brystet!«
Og de fløj.
I samme Stund klang Luren hen over Heden, Vikingen
var landet med alle sine Mænd; de vendte hjem med rigt
Bytte fra den galliske Kyst, hvor Folket, som i Bretland,
i deres Skræk sang:
»Fri os fra de vilde Normanner!«
Naa, hvor der blev Liv og Lystighed i Vikingeborgen ved
Vildmosen! Mjødkarret kom ind i Hallen, Baalet blev tændt,
og Heste bleve slagtede; her skulde ordentlig brases op.
Offergoden sprængte det varme Hesteblod paa Trællene som
Indvielse; Ilden knitrede, Røgen trak hen under Loftet, Soden
dryppede fra Bjælken, men det var man vant til. Gæster
vare indbudte, og de flk gode Gaver, glemte var Rænker og
Falskhed; drukket blev der, og de kastede hverandre de
gnavede Knogler i Ansigtet, det var Tegn paa godt Humør.
Skjalden, — det var saadan et Slags Spillemand, men som
ogsaa var Krigsmand, havde været med dem og vidste hvad
det var, han sang om, — gav dem en Vise, hvori de hørte
om alle deres Krigsgerninger og Mærkeligheder; ved hvert Vers
kom det samme Omkvæd: »Formue dør, Frænder dø,
selv dør man ligervis, men aldrig dør et herligt
Navn!« og saa slog de alle paa Skjolde og hamrede med
Kniven eller et Knogleben paa Bordpladen, saa at det kunde
høres.
Vikingefruen sad paa Tværbænken i den aabne
Gildes-hal, hun havde Silkekjole, Guldarmringe og store Ravperler;
hun var i sin bedste Stads, og Skjalden nævnede ogsaa hende
i sin Sang, talte om den gyldne Skat, hun havde bragt sin
rige Husbond, og denne var rigtig glad over det dejlige Barn,
han havde kun set det ved Dagen i al dets Dejlighed;
Vildskabet, der var ved det, syntes han godt om; hun kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
