- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
146

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

DYNDKONGENS DATTER.

ret er. Tror du, at naar hun er udenfor, jeg gider gaa
derned som i gamle Dage, og som jeg gør i Ægypten, hvor jeg
er halv Kammerat med dem, uden at glemme mig, kigger i
Kar og i Gryde? Nej, jeg sidder heroppe og ærgrer mig over
hende — Tøs! — og jeg ærgrer mig over dig med! Du
skulde have ladet hende ligge i Aakanden, saa havde hun
været væk!«

»Du er meget agtværdigere end din Tale!« sagde
Storkefader — »jeg kender dig bedre, end du kender dig selv!«

Og saa gjorde han et Hop, to tunge Vingeslag, strakte
Benene bagud og fløj, sejlede af Sted uden at røre Vingerne,
han var et godt Stykke borte, da tog han et kraftigt Tag,
Solen skinnede paa de hvide Fjer, Hals og Hoved strakte sig
fremad! Der var Fart og Sving.

»Han er dog den dejligste endnu af dem alle sammen!«
sagde Storkemoder, »men jeg siger ham det ikke.«

Tidlig denne Høst kom Vikingen hjem med Bytte og
Fanger; mellem disse var en ung, kristen Præst, en af de
Mænd, der forfulgte de nordiske Landes Afguder. Ofte i den
sidste Tid var i Hal og Fruerstue blevet tait om den ny Tro,
der bredte sig vidt om i alle Lande Syd paa, ja, ved den
hellige Ansgarius endogsaa var naaet op til Hedeby ved
Slien; selv liden Helga havde hørt om Troen paa den hvide
Krist, der af Kærlighed til Menneskene havde givet sig hen
for at frelse dem; det var for hende, som man siger, gaaet
ind ad det ene Øre og ud ad det andet; det Ord Kærlighed
syntes hun kun at have Fornemmelse for, naar hun i den
ynkelige Frøskikkelse krøb sammen i det aflukkede Kammer;
men Vikingefruen havde lyttet til og følt sig forunderlig
greben ved de Sagn og Sagaer, der gik om Sønnen af en
eneste sand Gud.

Mændene, komne hjem fra Tog, havde fortalt om de
prægtige Templer af hugne, kostelige Sten, rejste for ham,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free