Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYNDKONGENS DATTER.
147
hvis Bud var Kærlighed; et Par svære, gyldne Kar, kunstigt
udskaarne og helt af det pure Guld, vare hjembragte, der var
ved hvert en egen krydret Duft, det var Røgelsekar, som de
kristne Præster svang foran Alteret, hvor aldrig Blod flød,
men Vinen og det indviede Brød forvandledes i hans Blod,
som havde givet sig lien for endnu ufødte Slægter.
I Bjælkehusets dybe, stensatte Kælder var den fangne,
unge kristne Præst bragt ned, snørt med Bastbaand 0111
Fødder og Hænder; dejlig var han, »som Baldur at se!« sagde
Vikingefruen, og hun rørtes ved hans Nød, men ung Helga
lystede, at der skulde drages et Tov gennem hans Haser, og
han bindes til Halerne af de vilde Okser.
»Saa skulde jeg slippe Hundene løs; huj! af Sted over
Moser og Kær, ad Heden til! det vilde være lystigt at se,
lystigere endnu at kunne følge ham paa Farten!«
Dog den Død vilde Vikingen ikke, han skulde lide, men,
som Fornægter og Forfølger af de høje Guder, i Morgen den
Dag ofres paa Blodstenen i Lunden, det var første Gang, at
her et Menneske ofredes.
Ung Helga bad om, hun maatte bestænke Gudebillederne
og Folket med Blodet af ham; hun sleb den blanke Kniv,
og da en af de store, glübske Hunde, hvoraf der var nok paa
Gaarden, løb hende hen over Fødderne, ståk hun den Kniven
ind i Siden: »Det er for at prøve den!« sagde hun, og
Vikingefruen saa bedrøvet paa den vilde, ondsindede Pige, og
da Natten kom, og Skønliedsskikkelsen hos Datteren i Krop
og Sjæl skiftede om, talte hun til hende Sorgens varme Ord
ud af en bedrøvet Sjæl.
Den grimme Padde med Troldens Krop stod foran og
hæftede de brune, sorgfulde Øjne paa hende, hørte og syntes
at forstaa med Menneskets Tanke.
»Aldrig, selv til min Husbond, er det kommet paa min
Tunge om hvad dobbelt jeg lider ved dig!« sagde
Vikingefruen, »der er mere Ynk i mit Hjerte over dig, end jegselv
troede! stor er en Moders Kærlighed; men aldrig kom
Kærlighed i dit Sind! Dit Hjerte er som en kold Dyndklump!
hvorfra er du dog kommen i mit Hus!«
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
