Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
DYNDKONGENS DATTER.
Kniven skal komme op i dig! Du er jo bleg som Hø! Træl!
skægløs!«
Hun trængte ind paa ham; de brødes i en svær Kamp,
men det var, som om en usynlig Kraft gav den kristne Mand
Styrke; han holdt hende fast, og det gamle Egetræ tæt ved
kom ham til Hjælp ved ligesom med sine fra Jorden halv
løsnede Rødder at binde hendes Fødder, der vare gledne ind
under dem. Tæt ved sprudlede en Kilde, han stænkede hende
med det friske Væld over Bryst og Ansigt, bød den urene
Aand fare ud og signede hende efter kristelig Brug, men
Daabens Vand har ikke Kraft der, hvor ikke Troens Væld
ogsaa strømmer indenfra.
Og dog var han ogsaa heri den stærke; ja, mer end
Mands Styrke mod den stridende onde Kraft laa der i hans
Gerning, den ligesom betog hende, hun lod Armene synke,
saa med forundrede Blikke og blegnende Kinder paa denne
Mand, der syntes en mægtig Troldmand, stærk i Sejd og
hemmelig Kunst; det var mørke Runer, han læste, Lønstaver,
han tegnede i Luften! ikke for den blinkende Økse eller
skarpe Kniv, om han havde svunget den mod hendes Øjne,
vilde hun have gjort et Blink, men hun gjorde det, da han
skrev Korsets Tegn paa hendes Pande og Bryst; som en tam
Fugl sad liun nu, Hovedet bøjede sig mod Brystet.
Mildt talte han til hende om den Kærlighedens Gerning,
hun havde øvet mod ham i denne Nat, da hun i Frøens
hæslige Ham var kommen, havde løst hans Baand og ført
ham ud til Lys og Liv; hun var ogsaa bunden, bunden med
trangere Baand, end han, sagde han, men ogsaa hun skulde,
og ved ham, komme til Lys og Liv. Til Hedeby, til den
hellige Ansgarius, vilde han bringe hende; der, i den
kristne Stad, vilde Fortryllelsen hæves; men ikke foran paa
Hesten, selv om hun godvillig sad der, turde han føre hende.
»Bag paa Hesten maa du sidde, ikke foran mig! Din
Trolddoms Skønhed har en Magt, som er fra det Onde, jeg
frygter den — og dog er Sejren for mig i Kristo!«
Han bøjede sine Knæ, bad saa fromt og inderligt! det
var, som om den tavse Skovnatur indviedes derved til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
