Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149 DYNDKONGENS DATTER.
Jernpinden ud af den stængede Lem, listede sig ned til
Fangen; han sov; hun rørte ved ham med sin kolde, klamme
Haand, og da han vaagnede og saa den hæslige Skikkelse,
gøs han som for et ondt Syn. Hun drog sin Kniv, overskar
hans Baand og vinkede ad ham, at han skulde følge hende.
Han nævnede hellige Navne, gjorde Korsets Tegn, og da
Skikkelsen stod uforandret, sagde han Bibelens Ord:
»Salig er den, som handler forstandigen mod den ringe;
Herren skal redde ham paa en ond Dag! — Hvo er du?
Hvorfra dette Ydre af Dyret og dog fuld af
Barmhjertighedens Gerning!«
Paddeskikkelsen vinkede og førte ham bag skjulende
Tæpper hen ad en ensom Gang, ud til Stalden, pegede paa
en Hest, han svang sig op paa den, men ogsaa hun satte sig
der forrest og holdt i Dyrets Manke. Den fangne forstod
hende, og i hurtigt Trav red de en Vej, som han aldrig vilde
liave fundet, ud til den aabne Hede.
Han glemte hendes hæslige Skikkelse, Herrens Naade og
Barmhjertighed fornam han virkede gennem Utysket; fromme
Bønner bad han, og hellige Sange istemte han; da sitrede
hun, var det Bønnens og Sangens Magt, der virkede her,
eller var det Kuldegyset ved Morgenen, der snart vilde
komme? Hvad var det vei, hun fornam? Hun løftede sig højt
i Vejret, vilde standse Hesten og springe ned; men den kristne
Præst holdt hende fast med al sin Kraft, sang højt en Psalme,
som mægtede den at løse Trolddommen, der holdt hende i
den hæslige Frøskikkelse, og Hesten jog vildere frem, Himlen
blev rød, den første Solstraale trængte gennem Skyen, og
ved det klare Væld af Lyset kom Omskiftelsen, hun var den
unge Dejlighed med det dæmoniske, onde Sind; han holdt
den skønneste, unge Kvinde i sine Arme og forfærdedes
derover, sprang ned fra Hesten, standsede den, idet han troede
at møde en ny ødelæggende Trolddom; men ung Helga var
i samme Spring ogsaa paa Jorden, den korte Barnekjole
naaede hende kun til Knæet; den skarpe Kniv rev hun af sit
Bælte og styrtede ind paa den overraskede.
»Lad mig naa dig!« raabte hun, >lad mig naa dig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
