Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
DYNDKONGENS DATTER.
som var der gjort den Overlast, og hun spurgte om, hvad
der var sket med den, og for første Gang hørte hun det Sagn,
Ægypterne fortælle om Strudsen.
Dejlig havde dens Slægt engang været, dens Vinger store
og stærke; da sagde en Aften Skovens mægtige Fugle til den:
»Broder! skulle vi i Morgen, om Gud vil det, flyve til Floden
og drikke?« Og Strudsen svarede: »Jeg vil det!« Da det
dagedes, fløj de af Sted, først højt opad mod Solen, Guds Øje,
altid højere og højere, Strudsen langt foran alle de andre;
den fløj i Stolthed mod Lyset; den stolede paa sin Kraft og
ikke paa Giveren; den sagde ikke: »Om Gud vil!« da drog
Straffens Engel Sløret hort fra den Flammestraalende, og i
dette Nu forbrændte Fuglens Vinger, den sank, elendig, til
Jorden. Den og dens Slægt mægter aldrig mer at hæve sig;
den flyr i Skræk, stormer om i Kredse i det snævre Rum;
en Mindelse er det for os Mennesker, i al vor Tanke, ved
hver vor Gerning at sige: »Om Gud vil!«
Og Helga bøjede tankefuld sit Hoved, saa paa den
jagende Struds, saa dens Angest, saa dens taabelige Glæde
ved Skuet af sin egen store Skygge paa den hvide, solbelyste
Væg. Og i Sind og Tanke slog Alvoren sin dybe Rod. Et
Liv saa rigi, fremad i Lykken, var givet, vundet, — hvad
vilde ske, hvad vilde endnu komme —? Det bedste: »Om
Gud vil!«
I det tidlige Foraar, da Storkene atter drog Nord paa,
tog liden Helga sit Guldarmbaand, ridsede deri sit Navn,
vinkede ad Storkefader, gav ham Guldringen om Halsen,
bad ham bringe den til V i k i n ge f r u en, der vilde heraf
forstaa, at Plejedatteren levede, var lykkelig og huskede paa
hende.
»Det er svært at bære!« tænkte St orke f ad er, da han
flk det om Halsen; »men Guld og Ære skal man ikke kaste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
