- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
187

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187 VINDEN FORTÆI.LEK OM VALDEMAR DAAE OG HANS DØTRE.

Grene, de største og tørreste, de kunde finde. De gik med dem
til Byen, lagde dem i Bunke, tændte Ild i den, og Piger og
Karle dansede med Sang rundt derom.

Jeg laa stille,« sagde Vinden, »men sagtelig rørte jeg ved
en Gren, den, der var lagt af den kønneste Ungkarl; hans
Ved blussede op, blussede højest; han var den udvalgte, flk
Hædersnavnet, blev Gadebasse, valgte først blandt Pigerne
sit lille Gadelam; der var en Glæde, en Lystighed, større
end derinde i det rige Borreby Gaard.«

»Og hen imod Gaarden kom med seks Heste agende i
gylden Karet den høje Frue og hendes tre Døtre, saa fine,
saa unge, tre yndelige Blomster: Rose, Lillie og den blege
Hyacint. Moderen selv var en prangende Tulipan, hun hilsede
ikke en af den hele Flok, der holdt op i Legen og knibsede
og krøb, man skulde tro, at Fruen var skør i Stilken.

Rose, Lillie og den blege Hyacint, ja, jeg saa dem alle
tre I hvis Gadelam skulde vei de engang blive, tænkte jeg;
deres Gadebasse bliver en stoltelig Ridder, maaske en Prins!

— Hu-u-ud! — fare hen! fare hen!

Ja, Agetøjet foer med dem, og Bønderkarlene foer i Dansen.
Der blev redet Sommer i By til Borreby, til Tjæreby, til
alle de Byer omkring.

Men om Natten, da jeg rejste mig,« sagde Vinden, »lagde
den højfornemme Frue sig for aldrig mere at staa op; det
kom saadan over hende, som det kommer over alle
Mennesker, det er ikke noget nyt. Valdemar Daae stod alvorlig og
tankefuld en lille Stund; det stolteste Træ kan vries, men
ikke knækkes, sagde det inde i ham; Døtrene græd, og paa
Gaarden tørrede de alle sammen deres Øjne, men Fru Daae
var faret hen, — og jeg foer hen! Hu-u-ud!« sagde Vinden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free