Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 VINDEN FORTÆI.LEK OM VALDEMAR DAAE OG HANS DØTRE.
»Jeg kom igen, jeg kom tit igen, over Fyens Land og
Bæltets Vand,’satte mig ved Borreby Strand, ved den
prægtige Egeskov; der byggede Fiskeørnen, Skovduerne, de blaa
Ravne og selv den sorte Stork. Det var tidligt paa Aaret,
nogle havde Æg, og nogle havde Unger. Nej, hvor de fløj,
hvor de skreg! der var Økseslag at høre, Slag paa Slag;
Skoven skulde fældes, Valdemar Daae vilde bygge et koste-
ligt Skib, et Orlogsskib paa tre Fordæk, som Kongen nok
vilde købe, og derfor faldt Skoven, Sømændenes Mærke,
Fuglenes Bo. Tornskaden fløj forskrækket, dens Rede blev
ødelagt; Fiskeørnen og alle Skovens Fugle mistede deres Hjem,
de fløj vildsomme om og skreg i Angest og Vrede, jeg forstod
dem nok. Krager og Alliker raabte højt i Spot: »»Fra Reden!
fra Reden! frå! frå!««
Og midt i Skoven, ved Arbejdernes Flok, stod
Valdemar Daae og hans tre Døtre, og de lo alle sammen ad
Fuglenes vilde Skrig, men hans mindste Datter, Anna Dor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
