Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
KT STYKKE l’EKLESNOK.
saa godl ud. Han lovede os, at lian inden fem Dage skulde
være i Kjøbenhavn hos sin Familie og sammen med os;
det var jo Pinsen. De Timer i Sorø og ved Krebsehuset,
ja, de høre til mit Livs skønneste Perler.
Næste Morgen rejste vi meget tidligt, for vi havde en lang
Vej, før vi naaede Roskilde, og der maatte vi være saa
betids, at Kirken kunde ses, og ud paa Aftenen Fader besøge
en gammel Skolekammerat; det skete ogsaa, og saa laa vi
Natten over i Roskilde, og Dagen derpaa, men først ved
Middagstid, for det var den værste, den mest opkørte Vej, vi
havde tilbage, kom vi til Kjøbenhavn. Det var omtrent tre
Dage, vi havde brugt fra Korsør til Kjøbenhavn, nu gør
I den samme Vej i tre Timer. Perlerne er ikke blevne
kosteligere, det kunne de ikke; men Snoren er bleven ny og
vidunderlig. Jeg blev med mine Forældre tre Uger i
Kjøbenhavn; Emil vare vi der sammen med i hele atten Dage, og
da vi saa rejste tilbage til Fyn, fulgte han os lige fra
Kjøbenhavn til Korsør; der bleve vi forlovede, før vi skiltes
ad! saa kunne I nok forstaa mig, at ogsaa jeg kalder fra
Kjøbenhavn til Korsør et Stykke Perlesnor.
Siden, da Emil fik Kald ved Assens, bleve vi gifte; vi
talte tit om Kjøb en havns-Rejsen, og om at gøre den
engang igen, men saa kom først eders Moder, og saa flk hun
Søskende, og der var meget at passe og tage Vare paa, og da
nu Fader forfremmedes og blev Provst, ja, alt var en
Velsignelse og Glæde, men til Kjøbenhavn kom vi ikke. Aldrig
kom jeg der igen, hvor tit vi tænkte derpaa og talte derom,
og nu er jeg bleven for gammel, har ikke Legeme til at fare
paa Jernbane; men glad ved Jernbanerne er jeg; det er en
Velsignelse, at man har dem! saa komme I hurtigere til mig!
Nu er Odense jo ikke stort længere fra Kjøbenhavn, end
i min Ungdom Odense fra Nyborg! I kunne nu flyve til
Italien lige saa hurtigt, som vi vare om at rejse til
Kjøbenhavn! ja, det er noget! — alligevel bliver jeg siddende,
jeg lader de andre rejse, lader dem komme til mig! men I
skulle ikke smile endda, fordi jeg sidder saa stille! jeg har
en anderledes stor Rejse for end eders, en, meget hurtigere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
