Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barnet i Graven.
Der var Sorg i Huset, der var Sorg i Hjerterne, det yngste
Barn, en fireaars Dreng, den eneste Søn, Forældrenes
Glæde og Fremtids Haab, var død. To ældre Døtre havde de
vei, den ældste skulde netop i dette Aar konfirmeres,
velsignede, gode Piger begge to, men det mislede Barn er altid
det kæreste, og dette var det yngste og en Søn. Det var en
tung Prøvelse. Søstrene sørgede, som unge Hjerter sørge,
grebne især ved Forældrenes Smerte; Faderen var nedbøjet,
men Moderen overvældet af den store Sorg. Nat og Dag havde
hun gaaet om det syge Barn, plejet det, løftet og baaret det;
det var en Del af hende selv, havde hun følt og fornummet;
hun kunde ikke tænke sig, at det var dødt, at det skulde
lægges i Kiste og gemmes i Graven: Gud kunde ikke tage
dette Barn fra hende, men le hun, og da det dog skele og
var en Vished, sngde hun i sin syge Smerte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
