Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
216
GAARDHANEN OG VEJRHANEN.
trompeter er! Om han kom herind, om han åd mig op
med blad og stilk, om jeg gik op i hans Krop, det var salig
død!« sagde Agurken.
Ud på natten blev det et frygteligt vejr; Høns, kyllinger
og hanen med, søgte ly. Plankeværket mellem gårdene
blæste ned, så det gav et stærkt rabalder; Tagstenene faldt,
men vejrhanen sad fast, den drejede sig ikke engang, den
kunne ikke, og dog var den ung, nystøbt, men sindig og
adstadig; den var født gammel, lignede ikke de flagrende
himlens fugle, spurve og svaler, dem foragtede den,
»pipfuglene, ringe af størrelse og ordinære.« Duerne var store,
blanke og skinnende som perlemor, så ud som en slags
vejrhane, men de var tykke og dumme, al deres tanker gik
ud på at få noget i skrutten, sagde vejrhanen, kedelige
i omgang var de. Trækfuglene havde også gjort visit,
fortalt om fremmede Lande, om luftkaravaner og frygtelige
røverhistorier med rovfuglene; det var nyt og interessant,
første gang, men senere vidste vejrhanen, at de gentog sig,
at det altid var det samme, og det er kedeligt! De var
kedelige, og alt var kedeligt, ingen var til omgang, hver en
var fad og flov.
»Verden duer ikke!« sagde den. »Vrøvl det hele!«
Vejrhanen var, hvad man kalder blaseret, og det havde
bestemt gjort ham interessant for agurken, havde hun vidst
det, men hun så kun op til gårdhanen, og nu var den
inde i Gården hos hende.
Plankeværket var blæst om, men lyn og torden var
forbi.
»Hvad siger I om det hanegal?« sagde gårdhanen
til høns og kyllinger. »Det var noget råt, elegancen
manglede.«
Og høns og kyllinger trådte ind paa møddingen, hanen
kom med ryttertrin.
»Havevækst!« sagde han til agurken, og i det ene ord
fornemmede hun hele hans udstrakte dannelse og glemte, at han
hakkede i hende og åd hende.
»Salig død!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
