Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217 GAARDHANEN OG VEJRHANEN.
Og Hønsene kom, og Kyllingerne kom, og naar den ene
løber, saa løber den anden med, og de klukkede, og de
pippede, og de saa paa Hanen, de vare stolte af ham, han
var af deres Art.
»Kykkeleky!« galede han, »Kyllingerne blive straks til
store Høns, naar jeg siger det i Verdens Hønsegaard.«
Og Høns og Kyllinger klukkede og pippede bag efter.
Og Hanen forkyndte en stor Nyhed.
»En Hane kan lægge et Æg! og veed I, hvad der ligger
i det Æg? Der ligger en Basilisk! Synet af den kan ingen
udholde! det veed Menneskene, og nu veed I det med, veed,
hvad der bor i mig! veed, hvad jeg er for en
allerhønse-gaards Karl!«
Og saa slog Gaardhanen med Vingerne, rejste Kammen
og galede igen. Det gøs i aile Hønsene og i alle de smaa
Kyllinger, men de vare frygteligt stolte af, at en af deres var
saadan en allerhønsegaards Karl; de klukkede, og de pippede,
saa at Vejrhanen maatte høre det, og han hørte det, men han
rørte sig ikke derved.
»Vrøvl det hele!« sagde det inden i Vejrhanen.
»Gaardhanen lægger aldrig Æg, og jeg gider ikke! vilde jeg, kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
