Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
227
Lidt Syd for Nissumfjord, paa den Strand, Hr. Bugge
engang havde kaldt sin, var Skibet strandet. De haarde,
umenneskelige Tider, da Vestkystens Beboere øvede ondt, som
man siger, mod den strandede, vare længst forbi; Kærlighed
og Hjertelag, Opofrelse for de skibbrudne fandtes der, som den
i vor Tid lyser frem i de ædleste Træk; den døende Moder og
det elendige Barn vilde have mødt Omhu og Pleje, hvorhen
»Børen havde blæst«, men ingensteds inderligere end hos
den fattige Fiskerkone, som endnu i Gaar stod med tungt
Hjerte ved Graven, som gemte hendes Barn, der i Dag
vilde have fyldt sit femte Aar, om Gud havde forundt det at
leve.
Ingen vidste, hvem den fremmede, døde Kvinde var, eller
hvorfra hun kom. Skibets Stumper og Spaaner mælede ikke
derom.
I Spanien, i det rige Hus, indtraf aldrig Brev eller
Budskab om Datter eller Svigersøn; de vare ikke komne til deres
Bestemmelsessted; stærke Storme havde raset i de sidste
Uger; man ventede i Maaneder. — »Total forlist; alle
omkomne!« del vidste de.
Men ved Husby-Klitter, i Fiskerens Hus, havde de nu
en lille Purk.
Hvor Gud beskærer Føden for to, finder den tredie vei
ogsaa lidt til et Maaltid; og nær ved Havet er nok en Ret
Fisk for sulten Mund. Jørgen blev den lille kaldt.
»Han er vist et Jødebarn,« sagde man, »han ser saa sort
ud!« — »Han kan ogsaa være en Italiener eller Spanier!«
sagde Præsten. Alle de tre Folkefærd syntes Fiskerkonen kom
ud paa eet og trøstede sig med, at Barnet var kristent døbt.
Drengen trivedes, det adelige Blod holdt Varme og fik
Kræfter ved den fattige Kost, vokste til i det ringe Hus; det
danske Tungemaal blev hans Tungemaal, som Vestjyden taler
det. Granatkærnen fra Spaniens Jordsmon blev Marehalmens
Plante paa Jyllands Vestkyst, dertil kan et Menneske drive
det! til dette Hjem klamrede han sig med sit Livs aarlange
Rødder. Sult og Kulde, Fattigmands Trang og Nød skulde
han prøve, men ogsaa Fattigmands Glæde.
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
