Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
Til Live kom hun, men i Feber, hun vidste slet ikke,
hvad der var sket, eller hvor hun var, og det var jo ogsaa
godt, thi alt hvad hende kært var, laa paa Havsens Bund, det
gik dem derude, som Kæmpevisen har sunget om »Kongens
Søn af England«:
»Det var stor Ynk at se derpaa,
det Skib sloges alt i Stykker smaa.«
Vragstumper og Spaaner skyllede i Land, hun var den eneste
levende af dem alle. Endnu foer Vinden hylende hen over
Kysten, nogle Øjeblikke havde hun Ro, men snart kom
Smerter og Skrig, hun
slog sine to dejlige
Øjne op, sagde nogle
Ord, men ingen her
kunde forstaa det.
Og da, for alt hvad
hun havde lidt og
stridt, holdt hun i sine
Arme et nyfødt Barn;
det skulde have hvilet
paa Pragtseng, med
Silkegardiner, i det
rige Hus; det skulde
med Jubel have været hilset til et Liv rigt paa alle Jordens
Goder, og nu havde Vor Herre ladet det fødes i den fattige
Vraa; ikke engang et Kys flk det af sin Moder.
Fiskerkonen lagde Barnet op til dets Moders Bryst, og det
laa ved et Hjerte, som ikke længer slog, hun var død. Det
Barn, som Rigdom og Lykke skulde have opammet, var
kastet ind i Verden, kastet af Søen ind i Klitterne for at
prøve den fattiges Lod og tunge Dage.
Og altid kommer os her i Sind den gamle Sang:
»Den Kongens Søn liannem randt Taare paa Kind,
Krist bedr’t, jeg kom for Bovbjerg ind!
Jeg er nu kommen saa ilde at holde;
men var jeg kommen i Hr. Bugges Len,
da havde mig røvet hverken Bidder eller Svend!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
