Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
»Det er Lokemanden, som driver sin Faarehjord,« sagde
de, og det var nok sagt for Jørgen, han syntes at køre lige
ind i Eventyrenes Land og var dog i Virkeligheden. Hvor
var her stille!
Udstrakt og stor laa Heden, men som et helt kosteligt
Tæppe; Lyngen stod i Blomster, de cypresgrønne
Enebærbuske og friske Egeskud kom som Buketter frem i Hedens
Lyng; her var saa indbydende til at boltre sig, var kun ikke
de mange giftige Hugorme! om dem talte man og om de
mange Ulve, der havde været, hvorfor ogsaa Herredet kaldtes
Ulvborg Herred. Den gamle, som kørte, fortalte fra sin
Faders Tid, hvorledes herude Hestene tit havde stridt en
haard Strid med de nu udryddede vilde Dyr, og at en
Morgenstund, han kom herud, stod en af Hestene og traadte
paa en Ulv, den havde dræbt, men Kødet var helt gnavet af
Hestens Ben.
Alt for hurtig gik Vejen over den knoldede Hede og gennem
det dybe Sand. De holdt ved Sørgehuset, hvor der var fuldt
op af fremmede, inde og ude; den ene Vogn stod ved den
anden, Heste og Okser gik paa den magre Græsning; store
Sandklitter, ligesom hjemme ved Vesterhavet, løftede sig bag
Gaarden, strakte sig vidt og bredt! hvorledes vare de komne
herop, tre Mil ind i Landet, og lige saa høje og mægtige som
de ved Stranden? Vinden havde løftet og flyttet dem, de
havde ogsaa deres Historie.
Psalmer bleve der sungne, grædt blev der ogsaa af et Par
gamle, ellers var alt saa fornøjeligt, syntes Jørgen, her var
Mad og Drikke fuldt op; de dejligste fede Aal, og paa dem
skal man drikke Brændevinssnaps; »den sætter Aalen!« havde
Aalebonden sagt, og de Ord kom rigtignok her til Gerning.
Jørgen var inde, og Jørgen var ude; paa tredie Dag
følte han sig hjemme her som i Fiskerhuset og paa Klitterne,
hvor han havde levet alle sine tidligere Dage. Her paa Heden
var rigtignok anderledes rigt, her mylrede med Lyngblomster
og med Revlinger og Blaabær, de vældede frem saa store og
saa søde, man kunde ordentlig mase dem ud med Foden, saa
Lyngen dryppede med den røde Saft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
