Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233 EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
Hist laa en Kæmpegrav, her en anden; Røgstøtter løftede
sig i den stille Luft, det var Hedebrand, sagde man, den lyste
dejligt ud paa Aftenen.
Nu kom den fjerde Dag, og saa var Begravelsesgildet ude
— de skulde fra Landklitterne til Strandklitterne.
»Vore ere dog de rigtige,« sagde Fader, »disse have ingen
Magt.«
Og der blev tait om, hvorledes de vare komne her, og
det var alt sammen meget forstaaeligt. Ved Stranden var
fundet et Lig, Bønderne havde lagt det i Kirkegaarden, da
begyndte Sandflugten, Havet brød voldsomt ind; en klog
Mand i Sognet raadede til at aabne Graven og se efter, om
ikke den jordede laa og sugede paa sin Tommelfinger, thi da
var det en Havmand, de havde begravet, og Havet vilde
bryde op for at hente ham. Graven blev aabnet, han laa og
sugede paa Tommelfingeren, og saa fik de ham straks paa
en Karre, to Okser spændtes for, og som bræmsestukne foer
de med ham over Hede og Mose ud i Havet, da holdt
Sandflugten op, men Klitterne staa endnu. Alt det hørte og gemte
Jørgen fra de lykkeligste Dage i sin Barndomstid: Dagene
ved Begravelsesgildet.
Dejligt var det at komme ud, se ny Egne og ny
Mennesker, og han skulde komme mere ud. Han var ikke fjorten
Aar, et Barn endnu; han gik med Fartøj, kom ud at kende,
hvad Verden giver; prøvede ondt Vejr, haard Sø, ondt Sind
og haarde Mennesker; han blev Kahytsdreng! ringe Kost,
kolde Nætter, Tamp og Næveslag vankede, da var der noget
i hans højadelige spanske Blod, der kogte op, saa at vrede
Ord skummede ham om Munden, men det blev nok klogest
at tage dem i sig igen, og det var en Fornemmelse som for
Aalen at flaas, skæres og lægges paa Pande.
»Jeg kommer igen,« sagde det inden i ham. Den spanske
Kyst, hans Forældres Fædreland, Byen selv, hvor de havde
levet i Velstand og Lykke, fik han at se, men han vidste ikke
om Hjemstavn og Slægtskab, Familien vidste endnu mindre
om ham.
Den sølle Skibsdreng fik heller ikke Lov at gaa i Land,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
