Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237 EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
Nu var der en af Pigerne, Else, hende havde Jørgen
kendt fra hun var lille; de to kom meget godt ud af det, de
mødtes i Sindelag i mange Ting, men vare lige modsatte
at se paa, han var brun i Skindet, og hun hvid, med
hørgult Haar; hendes Øjne vare saa blaa som Havvandet i
Solskin.
En Dag, som de gik sammen, og Jørgen holdt hende i
Haanden, ret inderligt og fast, sagde hun til ham: »Jørgen,
jeg har noget paa mit Hjerte! lad mig være Æsepige hos dig,
for du er mig som en Broder, men Morten, hvem jeg er
hyret af, han og jeg ere Kærestefolk, — men det er nu ikke
værd at snakke om til de andre!«
Og det var for Jørgen, ligesom om Klitsandet rørte sig
under ham, han sagde ikke et Ord, men nikkede, og det betyder
det samme som Ja; mere behøvedes der ikke; men han følte
lige med eet i sit Hjerte, at han ikke kunde udstaa Morten
— og, jo længere han tænkte derover, saaledes havde han
aldrig før tænkt paa Else, des klarere blev det, at Morten
havde stjaalet fra ham det eneste, han holdt af, og det var
rigtignok Else, nu var det gaaet op for ham.
Er det nogenlunde bevæget Sø, og Fiskerne vende hjem
med deres Fartøj, se dem da sætte over Revlerne: en af
Folkene staar oprejst forud, de andre give Agt paa ham,
sidde med Aarerne, som de, foran Revlen, bruge udad, til
han giver dem Tegn, at nu kommer den større Bølge, der
løfter Baaden over, og den løftes, saa at man fra Land ser
Kølen af den, i næste Nu er hele Fartøjet skjult af Søerne
foran, ikke Baad, ikke Folk eller Mast er at øjne, man
skulde tro, Havet havde slugt dem, et Øjeblik efter komme
de, som var det et mægtigt Sødyr, der kravlede op ad Bølgen,
Aarestængerne røre sig som dets bevægelige Ben; ved anden
og tredie Revle gaar det som ved den første, og nu springe
Fiskerne i Vandet, drage Baaden i Land, hvert Bølgeslag
hjælper dem og giver et godt Sæt, til de have den ude af
Havstokken.
En fejl Ordre uden for Revlen, en Nølen og de lide
Skibbrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
