- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
236

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236

EN HISTORIE FRA KLITTERNE.

et Fartøj til Norge, gik ogsaa til Holland, og der var
aldrig noget udstaaende mellem de to, men der kan jo let
komme, og er man lidt heftig af Naturen, saa gør man let
noget for stærke Gebærder, det gjorde Jørgen engang, da de
om Bord kom op at kævles om ingenting. De sad just bag
KahytslufFet og spiste af et Lerfad, de havde mellem sig,
Jørgen holdt sin Foldekniv i Haanden, løftede den mod
Morten, men blev i det samme kridhvid og saa fæl ud af
Øjnene. Og Morten sagde bare:

»Saa du er af det Slags, der vil bruge Kniven!« —
Knap var det sagt, før Jørgens Haand igen var nede,
han talte ikke et Ord, spiste sin Mad og gik til sin Dont; da
de kom fra Arbejdet, gik han hen til Morten og sagde:
»Slaa mig kun lige i Ansigtet! jeg har fortjent det! jeg har
ligesom en Gryde i mig, der koger op.«

»Lad det nu være godt!« sagde Morten, og derpaa vare
de næsten dobbelt saa gode Venner; ja, da de siden kom
hjem i det jydske Land ved Klitterne og fortalte om hvad der
saadan var passeret, blev ogsaa det nævnet; Jørgen kunde
koge over, men han var en ærlig Gryde alligevel. »Jyde er
han jo ikke! Jyde kan man ikke kalde ham!« og det var
nu vittigt tait af Morten.

Unge og sunde vare de begge to, velvoksne og med stærke
Lemmer, men Jørgen var den smidigste.

Oppe i Norge drager Bønderfolket til Sæters og fører
Kvæget paa Græsning i Højderne, paa Jyllands Vestkyst
har man inde i Klitterne oprejst Hytter, tømrede af Vrag og
belagte med Hedetørv og Lynglag, Sovesteder strække sig
Stuen rundt, og her sove, bygge og bo i den tidlige Foraarstid
Fiskerfolket; hver har sin »Æ se pige«, som hun kaldes, og
hendes Hverv er at sætte Mading paa Krogen, modtage
Fiskerne ved Landstigningen med varmt 01 og skafte dem
Mad, naar de trætte komme til Huse. Æsepigerne slæbe fra
Baaden Fiskene, skære disse op og have meget at gøre.

Jørgen, hans Fader, et Par andre Fiskere og deres
Æsepiger havde Husrum sammen; Morten boede i det
næst ved.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free