Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
Blomstring Hyldetræet, de høje Linde duftede, han syntes at
have været her den Dag i Gaar.
I den vestre Bygning af Gaarden er en Nedgang under
den høje Trappe, her kommer man ind i en lav, hvælvet
Kælder, og derfra var Langemargrethe ført til
Retterstedet; hun havde ædt fem Børnehjerter og troede paa, at
havde hun faaet to til, saa havde hun kunnet flyve og gjort
sig usynlig. Der var i Muren et lille rudeløst, snævert
Lufthul; de duftende Linde udenfor mægtede ikke at sende en
Smule Vederkvægelse, alt var raat og muggent herinde; kun
en Briks stod her, men en god Samvittighed er en god
Hovedpude, ja, saa kunde jo Jørgen ligge blødt.
Den planketykke Dør var lukket, en Jernstang skudt for,
men Overtroens Mare kryber gennem et Nøglehul, paa
Herregaarden og i Fiskerhuset, sagtens herind, hvor Jørgen nu
sad og tænkte paa Langemargrethe og hendes Ugerninger;
hendes sidste Tanker havde fyldt dette Rum, Natten før
Henrettelsen. Han huskede paa al den Trolddom, som her i gammel
Tid var øvet, da Herremanden Svanwedel boede her, og det
var jo vei bekendt, hvorledes endnu Bindehunden, som stod
paa Broen, hver Morgen blev funden hængt i sin Lænke ud
over Rækværket. Alt fyldte og gennemisnede Jørgen, dog
een Solstraale fra dette Sted lyste ind i ham udefra, og det
var Erindringen om den blomstrende Hyld og Lindetræerne.
Længe sad han ikke her, han førtes til Ringkjøbing,
hvor Fængslet blev lige saa strengt.
De Tider vare ikke vore; Fattigmand havde det haardt;
det var endnu ikke forvundet, at Bøndergaarde og Bønderbyer
gik op i ny Herregaarde, og under dette Regimente blev
Kusk og Tjener Birkedommer, der kunde for en ringe
Forseelse dømme Fattigmand til Bolslodsfortabelse og til at
piskes til Kagen; endnu fandtes her en og anden af disse, og
i det jydske Land, langt fra Kongens Kjøbenhavn og de
oplyste, velsindede Styrere, gik Loven tit endnu, som den
kunde, og det var det mindste, at Tiden drog ud for Jørgen.
Bitterlig koldt var det, hvor han sad, naar vilde det faa
Ende ? Uforskyldt var han kastet ind i Fortræd og Elendighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
