Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243 EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
det var hans Lod ! hvorledes den havde været ham beskaaret
her i Verden, fik han nu Tid til at tænke over; hvorfor var
han bleven stillet saaledes? Ja, det vilde klare sig »i det
andet Liv«, det, der visseligt venter os; den Tro var vokset
fast hos ham i det fattige Hus; hvad i Spaniens Fylde og
Solskin ikke lyste ind i hans Faders Tanke, blev ham i
Kulde og Mørke Fortrøstningslys, Guds Naadegave, og den er
aldrig Skuffelse.
Nu lod Foraarsstormene sig mærke. Vesterhavets Rullen
hører man milevidt inde i Landet, men først naar Stormen
har lagt sig; den lyder, som svære Vogne i Hundredevis kørte
over en haard, underhulet Vej; Jørgen hørte det inde i sit
Fængsel, og det var en Afveksling; ingen gamle Melodier
kunde gaa dybere til Hjertet end disse Toner, det rullende
Hav, det fri Hav, hvor man blev baaren gennem Verden, fløj
med Vindene, og hvor man end kom hen, man havde med
sig sit eget Hus, ligesom Sneglen har sit; man stod altid paa
egen, altid paa Hjemmets Grund, selv i fremmed Land.
Hvor lyttede han til den dybe Rullen, hvor rullede ikke i
Tanken Erindringer op! »Fri, fri! lyksaligt at være fri, selv
uden Saaler i Skoene og med lappet Blaargarns Skjorte!«
Enkelte Gange blussede det i ham derved, og han slog med
knyttet Næve mod Muren.
Uger, Maaneder, et helt Aar var gaaet, da greb man en
Kæltring, Niels Tyv, »Hesteprangeren« blev han ogsaa
kaldet, og da — kom de bedre Tider, det blev vitterligt, hvad
Uret Jørgen havde lidt.
Nord for Ringkjøbing Fjord, hos en Husmand, der
havde Krohold, vare om Eftermiddagen før Jørgens Afrejse
fra Hjemmet, og Mordet skete, Niels Tyv og Morten
truffen sammen, der blev drukket et Par Glas, og de skulde
ikke gaa nogen Mand i Hovedet, men de satte dog
Mundlæderet lidt for meget i Gang paa Morten, han snakkede
stort op, fortalte, at han havde faaet sig en Gaard og skulde
giftes, og da Niels spurgte om Pengene dertil, slog Morten
hovmodig paa sin Lomme:
»De ere der, hvor de skulle være,« svarede han.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
