Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245 EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
Op mod Limfjorden gik Rejsen, over Vendelboernes
Land, op mod Skagen, hvorfra Mændene med det lange
Skæg, Langbarderne, vare udvandrede, da i Hungerstiden
under Kong Snio alle Børn og gamle skulde have været
slaaet ihjel, men den ædle Kvinde Gambaruk, der ejede
Jordegods heroppe, foreslog, at heller de unge skulde drage
ud af Landet. Derom vidste Jørgen, saa lærd var han, og
kendte han ikke Langbardernes Land bag de høje Alper, saa
vidste han dog, hvorledes der maatte se ud, han havde jo selv
som Dreng været Syd paa i Spaniens Land; han huskede de
der opstablede Frugtdynger, de røde Granatblomster, Summen,
Brummen og Klokkeklang i Byens store Kube, men dejligst er
der dog i Hjemmets Land, og Jørgens Hjem var Danmark.
Endelig naaede de da op til »Vendilskaga«, som Skagen
kaldes i gamle norske og islandske Skrifter. Milevidt, med
Klitter og Agerland imellem, strækker sig og strakte sig alt
den Gang Gammel-Skagen, Vester- og Østerby ud til
Fyrtaarnet nær »Grenen«. Huse og Gaarde laa som endnu,
strøede mellem opfygede, omskiftende Sandhøjder, et
Ørkenland, hvor Vinden boltrer sig i det løse Sand, og hvor Maager,
Terner og de vilde Svaner lade sig høre, saa at det skærer
gennem Ørehinden. Sydvest en Mil fra »Grenen« ligger
Højen eller Gammel-Skagen, her boede Købmand
Brønne, her skulde nu Jørgen leve. Gaarden var tjæret,
de smaa Udhuse havde hver en omvendt Baad til Tag,
Vragstumper vare slagne sammen til Svinesti, Indhegning var her
ikke, der var jo ikke noget at hegne om, men paa Snore, i
lange Rækker, den ene over den anden, hang opskaarne
Fisk for at tørres i Vinden. Hele Strandbredden var
overdynget med forraadnede Sild; Voddet kom jo næppe i Vandet,
før Silden i Læssevis blev trukken i Land, der var for mange
af det Slags, man smed dem i Havet igen eller lod dem ligge
og raadne.
Købmandens Kone og Datter, ja, Husfolkene med, kom
jublende, da Fader vendte hjem; der var en Haandtrykken,
en Raaben og Talen, og hvor dog Datteren havde et velsignet
Ansigt og to rare Øjne!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
