- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
246

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246 EN HISTORIE FRA KLITTERNE.

Inde i Huset var hyggeligt og stort. Fade med Fisk bleve
satte paa Bordet, Rødspætter, som en Konge kunde kalde en
Pragtret; Vin fra Skagens Vinbjerge, det store Hav: Druerne
rulle persede i Land og det baade i Tønder og paa Flasker,

Da Moder og Datter siden flk at høre, hvem Jørgen var.
og hvor uskyldigt og haardt han havde lidt, saa lyste Øjnene
endnu mildere til ham, og mildest lyste de hos Datteren, hos
den væne Jomfru Clara. Han fandt et velsignet Hjem i
Gammel-Skagen, det gjorde Hjertet godt, og Jørgens
Hjerte havde jo prøvet meget, ogsaa Kærlighedens bitre Sø,
den hærder, eller den gør blødere, Jørgens Hjerte var endnu
saa blødt, det var saa ungt, der var en ledig Plads deri. Det
var derfor vistnok meget heldigt, at det traf saaledes, at
netop om tre Uger skulde Jomfru Clara med Skibet op til
Christianssand i Norge for at besøge en Moster og blive
der hele Vinteren.

Søndagen før Afrejsen vare de alle i Kirken til Altergang.
Stor og stadselig var Kirken, Skotter og Hollændere havde
for flere Aarhundreder siden bygget den, et Stykke fra hvor
nu Byen laa; noget brøstfældig var den bleven, og Vejen op
og ned i det dybe Sand var meget besværlig, dog det døjede
man gerne for at komme i Guds Hus, synge Psalmer og
faa en Prædiken. Sandet laa lige hen over Kirkegaardens
Ringmur, men Gravene derinde holdt man endnu fri for
Sandflugten.

Det var den største Kirke Nord for Limfjorden. Jomfru
Maria, med Guldkronen paa Hovedet og Jesusbarnet paa
Armen, stod som lyslevende paa Altertavlen; de hellige Apostle
vare udhugne i Koret, og øverst der paa Muren saa man
Portrætter af Skagens gamle Borgemestre og Raad, med
deres Bomærker; Prædikestolen var snittet ud. Solen skinnede
saa oplivende ind i Kirken paa den blanke Messingkrone og
paa det lille Fartøj, der hang ned fra Loftet.

Jørgen var som overvældet af en hellig, barneren
Følelse, som da han som lille stod i Spaniens rige Kirke,
men her var det ham en Bevidsthed, at han hørte med til
Menigheden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free