Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251 EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
Strømning løftede dem, Vandet var saa dybt, saa klart, et
Øjeblik syntes han at se den blinkende Makrelstime dernede,
eller var det Leviathan selv, der vilde sluge dem; Skyerne
kastede Skygge over Vandet, og igen kom blinkende Solstraaler.
Skrigende Fugle, i store Sværme, foer hen over ham, og
Vildænderne, der tunge og søvnige lod sig drive paa Vandet, fløj
forskrækkede op for Svømmeren; men hans Kræfter tog af,
følte han — Landet var han endnu et Par Kabellængder borte
fra, dog Hjælpen kom, en Baad nærmede sig — men under
Vandet stod, han saa det tydeligt, en hvid, stirrende Skikkelse
— en Sø løftede ham, Skikkelsen nærmede sig — han fornam
et Stød, det blev Nat, alt svandt hen for ham.
Der stod paa Sandrevlen Vraget af et Skib, Søen laa hen
over det, den hvide Gallionsfigur støttede sig paa et Anker,
det skarpe Jern ragede netop frem til Vandspejlet; Jørgen
var stødt imod, Strømningen havde drevet ham frem med
forøget Kraft; besvimet sank han med sin Byrde, men den
næste Sø løftede igen ham og den unge Pige.
Fiskerne fik dem fat og op i Baaden, Blodet strømmede
ned over Jørgens Ansigt, han var som død, men Pigen holdt
han saa fast klamret, at hun maatte vristes ham ud af Arm
og Haand; dødbleg, livløs og udstrakt laa hun der i Baaden,
der styrede mod Skagens Gren.
Alle Midler bleve anvendte for at bringe Clara til Live,
hun var død; længe havde han derude svømmet med et Lig,
arbejdet og afkræftet sig for en død.
Jørgen aandede endnu; ham bar de til det nærmeste Hus
inden for Klitterne. Et Slags Feltskær, der var paa Stedet,
iøvrigt ogsaa Smed og Smaahandler, forbandt Jørgen, indtil
næste Dag Lægen fra Hjørring blev hentet.
Den syges Hjerne var angreben, han laa i Raseri,
udstødte vilde Skrig, men paa den tredie Dag sank han hen
som i en Døs, Livet syntes kun at hænge ved en Traad, og
at den maatte briste, sagde Lægen, var det bedste, man kunde
ønske Jørgen.
»Lad os bede Vor Herre, at han maa slippe! han bliver
aldrig Menneske.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
