Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255 EN HISTORIE FRA KLITTERNE.
»I Kærlighed, til Herlighed!« — »Intet Liv skal
fortabes!« — »Livsalig glad! Halleluja!«
Og disse Ord vare ogsaa hans sidste i denne Verden,
Baandet brast, som holdt den udødelige Sjæl, — der laa kun
et dødt Legeme i den mørke Kirke, som Stormen susede over
og omhvirvlede med Flyvesand.
Næste Morgen var det Søndag, Menigheden og Præsten
kom til
Gudstjeneste. Vejen herhen
havde været
besværlig, næsten
ufremkommelig over
Sandet, og nu, da de
vare her, laa en stor
Sandmile fyget højt
op for Kirkedøren.
Og Præsten læste en
kort Bøn, sagde, at
Gud havde lukket
Døren for dette sit Hus, de maatte nu gaa og andetsteds rejse
ham et nyt.
Saa sang de en Psalme og vandrede til deres Hjem.
Jørgen var ikke at finde i Skagens By eller mellem
Klitterne, hvor de søgte, de rullende Søer op i Sandet havde
trukket ham med sig, hed det.
Hans Legeme laa jordet i den største Sarkofag, i Kirken
selv; Gud havde i Stormen kastet Jord paa Kisten, det tunge
Sandlag laa der og ligger der endnu.
Sandflugten har dækket de mægtige Hvælvinger. Klittjørne
og vilde Roser vokse hen over Kirken, hvor Vandreren nu
skrider hen til dens Taarn, der peger op af Sandet, en mægtig
Ligsten paa Graven, set milevidt; ingen Konge fik den mere
prægtig! Ingen forstyrrer den dødes Hvile, ingen vidste eller
veed det, før nu — Stormen sang det for mig mellem Klitterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
