Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skarnbassen.
Kejserens Hest fik Guldsko; Guldsko paa hver en Fod.
Hvorfor fik han Guldsko?
Han var det dejligste Dyr, havde fine Ben, Øjne saa
kloge og en Manke, der hang som et Silkeslør ned om
Halsen. Han havde baaret sin Herre i Krudtdamp og
Kugleregn, hørt Kuglerne synge og pibe; han havde bidt om sig,
slaaet om sig, kæmpet med, da Fjenderne trængte paa, med
sin Kejser sat i eet Spring over den styrtede Fjendes Hest,
frelst sin Kejsers Krone af det røde Guld, frelst sin Kejsers
Liv, der var mere end det røde Guld, og derfor fik Kejserens
Hest Guldsko, Guldsko paa hver en Fod.
Og Skarnbassen krøb frem.
»Først de store, saa de smaa,« sagde den, »dog det er
ikke Størrelsen, som gør det.« Og saa strakte den frem sine
tynde Ben.
»Hvad vil du?« spurgte Smeden.
»Guldsko!« svarede Skarnbassen.
»Du er nok ikke klarhovedet,« sagde Smeden, »vil du
ogsaa have Guldsko?«
»Guldsko!« sagde Skarnbassen. »Er jeg ikke lige saa
god som det store Bæst, der skal have Opvartning, strigles,
passes, have Føde og Drikke. Hører jeg ikke ogsaa til
Kejserens Stald?«
»Men hvorfor faar Hesten Guldsko?« spurgte Smeden,
»begriber du det ikke?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
