Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKARNBASSEN.
259
»I have da aldrig været i Kejserens Stalde?« spurgte
Skarnbassen. »Der er det vaade baade varmt og krydret! det er jeg
vant til; det er mit Klima, inen det kan man ikke tage med
paa Rejsen. Er her ingen Mistbænk i Haven, hvor
Standspersoner, som jeg, kunne tage ind og føie sig hjemme?«
Men Frøerne forstod ham ikke, eller vilde ikke forstaa ham.
»Jeg spørger aldrig anden Gang,« sagde Skarnbassen,
da den havde spurgt tre Gange uden at faa Svar.
Saa gik den et Stykke, der laa et Potteskaar; det skulde
ikke ligge der, men som det laa, gav det Ly. Her boede
flere Ørentvistefamilier; de forlange ikke meget Husrum,
men kun Selskabelighed; Hunnerne ere især begavede med
Moderkærlighed, derfor var ogsaa hvers Unge den kønneste
og den klogeste.
»Vor Søn er bleven forlovet,« sagde en Moder, »den søde
Uskyldighed! hans højeste Maal er engang at kunne krybe
i Øret paa en Præst. Han er saa elskelig barnlig, og
Forlovelse holder ham fra Udskejelser; det er saa glædeligt for
en Moder.«
»Vor Søn,« sagde en anden Moder, »kom lige ud af Ægget
og var straks paa Spil; det sprutter i ham, han løber Hornene
af sig. Det er en uhyre Glæde for en Moder! Ikke sandt?
Hr. Skarnbasse!« De kendte den fremmede paa Skabelonen.
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
