Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
SKARNBASSEN.
»De har begge to Ret,« sagde Skarnbassen, og saa blev
den budt op i Stuen, saa langt den kunde komme under
Potteskaaret.
»Nu skal De ogsaa se min lille Ørentvist,« sagde en tredie
og fjerde af Mødrene, »det er de elskeligste Børn og saa
morsomme! de ere aldrig uartige, uden naar de have ondt i
Maven, men det faar man saa let i deres Alder.«
Og saa talte hver Moder om sine Unger, og Ungerne talte
med og brugte den lille Gaffel, de havde paa Halen, til at
trække i Skarnbassens Mundskæg.
»De finde nu ogsaa paa alting, de Smaaskælmer!« sagde
Mødrene og dunstede af Moderkærlighed, men det kedede
Skarnbassen, og saa spurgte den, om der var langt herfra
til Mistbænken.
»Det er langt ude i Verden, paa den anden Side af
Grøften,« sagde Ørentvisten, »saa langt, vil jeg haabe,
komme aldrig nogen af mine Børn, for saa døde jeg.«
»Saa langt vil jeg dog prøve at naa,« sagde
Skarnbassen og gik uden Afsked; det er galantest.
Ved Grøften traf den flere af sin Slægt, alle
Skarnbasser.
»Her bo vi!« sagde de. »Vi have det ganske lunt!
Tør vi ikke byde Dem ned i det fede! Rejsen har vist
trættet Dem.«
»Det har den,« sagde Skarnbassen. »Jeg har ligget
paa Linned i Regnvejr, og Renlighed tager især paa mig; jeg
har ogsaa faaet Gigt i Vingeleddet ved at staa i Træk under
et Potteskaar. Det er rigtig en Vederkvægelse at komme
engang til sine egne.«
»De kommer maaske fra Mistbænken?« spurgte den ældste.
»Højere op,« sagde Skarnbassen. »Jeg kommer fra
Kejserens Stald, hvor jeg blev født med Guldsko; jeg rejser i
et hemmeligt Ærinde, hvorom De ikke maa fritte mig, thi jeg
siger det ikke.«
Og saa steg Skarnbassen ned i det fede Dynd; der sad
tre unge Hun-Skarnbasser, de fnisede, for de vidste ikke
hvad de skulde sige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
