Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKARNBASSEN.
263
»Det er et dejligt Vejr, vi har,« sagde Fluen. »Her kan
jeg hvile mig! her kan jeg sole mig. De har det meget
behageligt!«
»De snakker, som De har Forstand til! ser De ikke, at
jeg er tøjret.«
»Jeg er ikke tøjret,« sagde Fluen, og saa fløj den.
»Nu kender jeg Verden,« sagde Skarnbassen, »det er
en nedrig Verden! jeg er den eneste honnette i den! Først
nægter man mig Guldsko, saa maa jeg ligge paa vaadt Linned,
staa i Træk og til sidst prakke de mig en Kone paa. Gør
jeg nu et rask Skridt ud i Verden, og ser, hvorledes man kan
have det, og jeg skulde have det, saa kommer en
Menneskehvalp og sætter mig i Tøjr paa det vilde Hav. Og imidlertid
gaar Kejserens Hest med Guldsko! det kreperer mig mest;
men Deltagelse kan man ikke vente sig i denne Verden! mit
Levnetsløb er meget interessant, dog hvad kan det hjælpe,
naar ingen kender det! Verden fortjener heller ikke at kende
det, ellers havde den givet mig Guldsko i Kejserens Stald, da
Livhesten rakte Benene frem og blev skoet. Havde jeg faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
