Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
SKARNBASSEN.
Snart faldt den i Søvn og drømte, at Kejserens Hest var
styrtet, og at Hr. Skarnbasse havde faaet dens Guldsko og
Løftet om to til. Det var en Behagelighed, og da
Skarnbassen vaagnede, krøb den frem og saa op. Hvilken Pragt
lier i Drivhuset! store Viftepalmer bredte sig i Højden, Solen
gjorde dem transparente, og under dem vældede der en Fylde
af Grønt, og skinnede der Blomster, røde som Ild, gule som
Rav og hvide som nysfalden Sne.
»Det er en mageløs Plantepragt; hvor den vil smage, naar
den gaar i Forraadnelse!« sagde Skarnbassen. »Det er et
godt Spisekammer; her bo vist af Familien; jeg vil gaa paa
Eftersporing, se at finde nogen, jeg kan omgaas med. Stolt
er jeg, det er min Stolthed!« Og saa gik den og tænkte paa
sin Drøm om den døde Hest og de vundne Guldsko.
Da greb lige med eet en Haand om Skarnbassen, den
blev klemt, vendt og drejet.
Gartnerens lille Søn og en Kammerat vare i Drivhuset,
havde set Skarnbassen og skulde have Fornøjelse af den;
lagt i et Vindrueblad kom den ned i en varm Bukselomme,
den kriblede og krablede, fik saa et Tryk med Haanden af
Drengen, der gik rask af Sted til den store Indsø for Enden
af Haven, her blev Skarnbassen sat i en gammel, knækket
Træsko, som Vristen var gaaet af; en Pind blev gjort fast
som Mast; og til den blev Skarnbassen tøjret med en
ulden Traad; nu var den Skipper og skulde ud at sejle.
Det var en meget stor Indsø, Skarnbassen syntes, at
det var et Verdenshav, og blev saa forbavset, at den faldt om
paa Ryggen og sprættede med Benene.
Træskoen sejlede, der var Strømning i Vandet, men kom
Fartøjet lidt for langt ud, saa smøgede den ene Dreng straks
sine Bukser op og gik ud og hentede det, men da det igen
var i Drift, blev der kaldt paa Drengene, alvorligt kaldt, og
de skyndte sig af Sted og lod Træsko være Træsko; den
drev og det altid mer fra Land, altid længer ud, det var
gyseligt for Skarnbassen; flyve kunde den ikke, den var
bunden fast til Masten.
Den fik Besøg af en Flue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
