Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKARNBASSEN.
265
De vare lige ved Siden af Træskoen, de fik den op, og
den ene af Pigerne tog en lille Saks frem, klippede Uldtraaden
over uden at gøre Skarnbassen Skade, og da de kom i
Land, satte hun den i Græsset.
»Kryb, kryb! flyv, flyv, om du kan!« sagde hun. »Frihed
er en dejlig Ting.«
Og Skarnbassen fløj lige ind ad det aabne Vindue paa
en stor Bygning, og der sank den træt ned i den fine bløde,
lange Manke paa Kejserens Livhest, der stod i Stalden, hvor
den og Skarnbassen hørte hjemme; den klamrede sig fast
i Manken og sad lidt og
summede sig. »Her sidder
jeg paa Kejserens Livhest!
sidder som Rytter! Hvad er
det, jeg siger! ja nu bliver
det mig klart! det er en god
Ide, og rigtig. Hvorfor fik
Hesten Guldsko? Det spurgte
han mig ogsaa om, Smeden.
Nu indser jeg det! for min
Skyld fik Hesten Guldsko.«
Og saa blev
Skarnbassen i godt Humør.
»Man bliver klarhovedet
paa Rejsen,« sagde den.
Solen skinnede ind paa den, skinnede meget smukt.
»Verden er ikke saa gal endda,« sagde Skarnbassen, »man
maa bare vide at tage den!« Verden er dejlig, thi Kejserens
Livhest havde faaet Guldsko, fordi Skarnbassen skulde være
dens Rytter.
»Nu vil jeg stige ned til de andre Basser og fortælle,
hvor meget man har gjort for mig; jeg vil fortælle om alle
de Behageligheder, jeg har nydt paa Udenlandsrejsen, og jeg
vil sige, at nu bliver jeg hjemme saa længe, til Hesten har
slidt sine Guldsko.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
