- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
266

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvad Fatter gør, det er altid det rigtige.

Nu skal jeg fortælle dig en Historie, som jeg har hørt, da
jeg var lille, og hver Gang, jeg siden har tænkt paa den,
synes jeg, at den blev meget kønnere; for det gaar med
Historier ligesom med mange Mennesker, de blive kønnere og
kønnere med Alderen, og det er saa fornøjeligt!

Du har jo været ude paa Landet! Du har set et rigtigt
gammelt Bondehus med Straatag; Mos og Urter vokse der af
sig selv; en Storkerede er der paa Rygningen, Storken kan
man ikke undvære, Væggene ere skæve, Vinduerne låve, ja,
der er kun et eneste, der kan lukkes op; Bagerovnen strutter
frem ligesom en lille tyk Mave, og Hyldebusken hælder hen
over Gærdet, hvor der er en lille Pyt Vand med en And eller
Ællinger, lige under det knudrede Piletræ. Ja, og saa er der
en Lænkehund, der gør ad alle og enhver.

Netop saadant et Bondehus var der ude paa Landet, og i
det boede et Par Folk, Bondemand og Bondekone. I hvor
lidet de havde, kunde de dog undvære eet Stykke, det var en
Hest, der gik og græssede paa Landevejsgrøften. Fader red
paa den til Byen, Naboerne laante den, og han fik Tjeneste
for Tjeneste, men det var nok mere tjensomt for dem at sælge
Hesten eller bytte den for et og andet, der endnu mere kunde
være dem til Gavn. Men hvad skulde det være.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free