- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
281

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ISJOMFRUEN.

281

Foroven hænge tit Skyerne som tykke, tunge Røggardiner om
Bjergspidserne, medens nede i Dalen, hvor de mange brune
Træhuse ligge spredte, endnu en Solstraale lyser, og løfter
frem en Plet i straalende Grønt, som var den transparent.
Vandet bruser, summer og suser dernede, Vandet risler og
klinger foroven, det ser ud der som flagrende Sølvbaand ned
over Klippen.

Paa begge Sider af Vejen herop ligge Bjælkehuse, hvert
Hus har sin lille Kartoffelhave, og den er en Nødvendighed,
thi her inden Døre ere mange Munde, her er fuldt op af
Børn, og disse kunne nok tære deres Foder; fra alle Husene
mylre de frem, trænge sig om de rejsende, enten disse komme
til Fods eller til Vogns; hele Børneflokken driver Handel; de
smaa falbyde og sælge nydeligt udskaarne Træhuse, som man
ser dem byggede her i Bjergene. Det være nu Regnvejr eller
Solskin, Børnevrimlen kommer frem med sine Varer.

For nogle og tyve Aar siden stod her, en og anden Gang,
men altid noget fjernet fra de andre Børn, en lille Dreng, der
ogsaa vilde handle; han stod med et saa alvorligt Ansigt og
med begge Hænder fast om sin Spaanæske, som vilde han
dog ikke slippe den; men just denne Alvor, og at Fyren var
saa lille, var Aarsag til, at han netop blev bemærket, ja kaldt
paa, og tit gjorde den bedste Handel, selv vidste han ikke
hvorfor. Højere oppe paa Bjerget boede hans Morfar, der
snittede de fine, nydelige Huse, og deroppe i Stuen stod et
gammelt Skab, fuldt op af det Slags Udskæringer; der var
Nøddeknækkere, Knive, Gafler og Æsker med dejligt Løvværk og
springende Gemser; der var alt, hvad der kunde glæde
Børne-øjne, men den lille, Ru dy blev han kaldt, saa med større
Lyst og Længsel paa det gamle Gevær under Bjælken, det
skulde han engang faa, havde Morfar sagt, men han maatte
først blive stor og stærk nok til at bruge det.

Saa lille som Drengen var, blev han dog sat til at passe
Gederne, og dersom det at kunne klatre med dem var at
være en god Vogter, ja saa var Rudy en god Vogter; han
klatrede endogsaa lidt højere, han holdt af at tage Fuglereder
højt i Træerne, forvoven og kæk var han, men smile saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free