- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
282

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

282

IS JOMFRUEN.

man ham kun, naar han stod ved det brusende Vandfald,
eller naar han hørte en Lavine rulle. Aldrig legede han med
de andre Børn; han kom kun sammen med dem, naar hans
Morfar sendte ham ned for at gøre Handel, og det syntes
Ru dy ikke stort om, hellere gad han kravle alene om paa
Bjergene eller sidde hos Morfar og høre ham fortælle om
gammel Tid og om Folkefærdet nær herved i Mei ring en,
som han var fra; det Folkefærd havde ikke været der fra
Verdens første Tid, sagde han, de vare vandrede ind; højt
oppe fra Norden vare de komne, og der boede Slægten, og
kaldtes »Svenske«. Det var nu en hel Klogskab at vide det,

og det vidste Ru dy, men han flk
endnu mere Klogskab ved anden god
Omgang, og det var Husets Besætning
af Dyreslægten. Der var en stor Hund,
Ajola, et Arvegods efter Ru dy s
Fader, og der var en Hankat; den
især havde meget at betyde for Ru dy,
den havde lært ham at klatre.

»Kom med ud paa Taget!« havde
Katten sagt, og det ganske tydeligt og
forstaaeligt, thi naar man er Barn og
endnu ikke kan tale, forstaar man
udmærket Høns og Ænder, Katte og Hunde, de tale os lige
saa forstaaeligt som Fader og Moder tale, man maa bare være
rigtig lille; selv Bedstefaders Stok kan da vrinske, blive til
Hest, med Hoved, Ben og Hale. For nogle Børn slipper
denne Forstaaen sildigere end for andre, og om disse siger
man, at de ere langt tilbage, ere grumme længe Børn. Man
siger saa meget!

»Kom med, lille Rudy, ud paa Taget!« var noget af det
første, Katten sagde, og Rudy forstod. »Det er alt sammen
Indbildninger med at falde ned; man falder ikke, naar man
ikke er bange for det. Kom, sæt din ene Pote saa, din
anden saa! tag for dig med de forreste Poter! hav Øjne i
Hovedet, og vær smidig i Lemmerne! er der en Kløft, saa
spring, og hold dig fast, det gør jeg!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free