Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
IS JOMFRUEN.
»Her er ikke saa slemt i Kanton Wallis,« sagde Farbror,
»Gemser have vi, de dø ikke saa snart ud som Stenbukkene;
meget bedre er lier end i gammel Tid; hvormeget der end
fortælles til Hæder for den, vor er dog bedre, her er kommet
Hul paa Posen, kommet Lufttræk i vor indelukkede Dal. Der
kommer altid noget bedre frem, naar det gamle Aflægs falder!«
sagde han, og blev Farbror rigtig snaksom, da fortalte han
om sine Barndomsaar og det lige op til sin Faders kraftigste
Tid, da Wallis var, som han kaldte det, en lukket Pose
med alt for mange syge Folk, ynkelige Kretinere; »men
de franske Soldater kom, de vare de rigtige Doktorer, de
slog straks Sygdommen ihjel og Personerne med. Slaa kunne
Franskmændene, slaa et Slag paa mange Maader, og Pigerne
kunne ogsaa slaa!« og derved nikkede Farbror til sin
franskfødte Kone og lo. »De Franske kunne slaa i Stenene, saa de
give sig! Simplonvejen have de slaaet i Klipperne, slaaet der
en Vej, saa at jeg nu kan sige til et tre Aars Barn, gaa du
ned i Italien, hold dig bare til Landevejen! og Ungen finder
ned i Italien, naar han holder sig til Landevejen!« og saa
sang Farbror en fransk Vise og raabte Hurra for Napoleon
Bonaparte.
Da hørte Rudy første Gang om Frankrig, om Lyon,
den store Stad ved Rhonefloden, og der havde Farbror
været.
Om ikke mange Aar skulde Rudy nok blive en flink
Gemsejæger, Anlæg dertil havde han, sagde Farbror, og han
lærte ham at holde paa en Bøsse, sigte og skyde den af;
han tog ham i Jagttiden med op i Bjergene, lod ham drikke
af det varme Gemseblod, for at tage Svimlen fra Jægeren;
han lærte ham at kende Tiden, naar, paa de forskellige
Bjergsider, Lavinerne vilde rulle, ved Middagstid eller ved Aftenstid,
alt som Solen virkede der med sine Straaler; han lærte ham
ret at give Agt paa Gemserne og lære af dem Springet, saa
at man faldt paa Benene og stod fast, og var der i
Fjeldkløften ikke Støtte for Foden, saa maatte man se at støtte
sig med Albuerne, klamre sig fast med Musklerne, man havde
i Laar og Læg; Nakken selv kunde bide fast, om nødigt var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
