Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISJOMFRUEN.
293
Gemserne vare kloge, stillede deres Forpost ud, men Jægeren
maa være klogere, gaa dem af Lugtspor; narre dem kunde
han, sin Kjortel og Hat hængte han op paa Alpestokken, og
Gemsen tog Kjolen for Manden. Denne Spas drev Farbror
en Dag, han med Rudy var paa Jagt.
Fjeldstien var smal, ja, der var fast slet ingen, en tynd
Gesims var det, tæt ved den svimlende Afgrund. Sneen der
laa halv optøet, Stenen smuldrede, naar man traadte der,
Farbror lagde sig derfor ned, saa lang han var, og krøb
fremad. Hver Sten, der brækkede af, faldt, stødte mod,
sprang og rullede igen, den gjorde mange Spring fra
Klippevæg mod Klippevæg, før den kom i Ro i den sorte Dybde.
Et hundrede Skridt bag ved Farbror stod Rudy paa den
yderste faste Klippeknold, og han saa i Luften komme,
svævende hen over Farbror, en mægtig Lammegrib, der med
sit Vingeslag vilde kaste den krybende Orm i Afgrunden for
at gøre ham til Aadsel. Farbror havde kun Øje paa Gemsen,
der med sit unge Kid var til Syne paa hin Side Kløften;
Rudy holdt Øje med Fuglen, forstod hvad den vilde, og
derfor havde han Haanden paa Bøssen for at trykke løs; da
satte Gemsen i et Spring op, Farbror skød, og Dyret var
truffet af den dræbende Kugle, men Kiddet af Sted, som var
det prøvet og øvet et helt Liv i Flugt og Fare. Den uhyre
Fugl tog en anden Fart, skrækket ved Knaldet; Farbror
vidste ikke om sin Fare, hørte den først af Rudy.
Som de nu i bedste Humør gik paa Hjemvejen, og Farbror
fløjtede en Vise fra sine Drengeaar, lød med eet en egen Lyd
ikke langt borte; de saa til Siderne, de saa op ad, og der i
Højden, paa den skraanende Fjeldafsats, løftede sig Snedækket,
det bølgede, som naar Vinden farer ind under et udbredt Stykke
Linned. Bølgehøjderne knækkedes, som var det Marmorplader,
der brast, og løste sig i skummende, styrtende Vande, rungende
som dæmpet Tordendrøn; det var en Lavine, som styrtede,
ikke ned over Rudy og Farbror, men nær, alt for nær
ved dem.
»Hold dig fast, Rudy!« raabte han. »Fast, med alle
Kræfter!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
