Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
IS JOMFRUEN.
Og Rudy greb om Træstammen tæt ved; Farbror klatrede
over ham op i Træets Grene og holdt sig fast, medens
Lavinen rullede mange Favne borte fra dem, men Vindfanget,
Stormfinnerne ud fra den, knækkede og brød rundt om
Træer og Buske, som vare de kun tørre Rør, og kastede
dem vidt om, Rudy laa knuget ned mod Jorden;
Træstammen, han holdt sig ved, var som savet over, og Kronen
kastet et langt Stykke bort; der, mellem de knækkede Grene,
laa med knust Hoved Farbror, hans Haand var endnu varm,
men Ansigtet ikke til
at kende. Rudy stod
bleg og sitrende; det
var den første Skræk
i hans Liv, den
første Rædselsstund han
kendte.
Med Dødsbudskabet
kom han, i den sildige
Aften til Hjemmet,
der nu var Sorgens
Hjem. Hustruen stod
uden Ord, uden
Taarer, og først da Liget
bragtes, kom Smerten
til Udbrud. Den
stakkels Kretiner krøb i sin Seng, man saa ham ikke den hele
Dag, mod Aften kom han til Rudy.
»Skriv Brev for mig! Saperli kan ikke skrive! Saperli
kan gaa med Brev paa Posthuset!«
»Brev fra dig?« spurgte Rudy. »Og til hvem?«
»Til den Herre Krist.«
»Hvem mener du dermed?«
Og den halvfjollede, som de kaldte Kretineren, saa med
et rørende Blik paa Rudy; foldede sine Hænder og sagde
saa højtideligt og fromt:
»Jesus Krist! Saperli vil sende ham Brev, bede ham,
at Saperli maa ligge død og ikke Mand i Huset her.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
