Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
IS JOMFRUEN.
»Ja, for jeg tænker paa at holde Bryllup! Men nu, Alvor
tait, du skal vide, hvorledes Sagerne staa for mig!«
Og snart vidste Vesinand og Ragli hvad det var,
Rudy vilde.
»Du er en vovsom Knøs!« sagde de. »Det gaar ikke. Du
brækker Halsen!«
»Man falder ikke ned, naar man ikke tror paa det!«
sagde Rudy.
Ved Midnat tog de af Sted med Stænger, Stiger og Reb;
Vejen gik mellem Krat og Buske, hen over rullende Stene,
altid opad, opad i den mørke Nat. Vandet brusede nede,
Vandet rislede foroven, fugtige Skyer drev i Luften, Jægerne
naaede den stejle Fjeldrand, mørkere blev det her,
Fjeldvæggene næsten mødtes, og kun højt oppe i den smalle
Spalte lysnede Luften; tæt ved, under dem, var dyb
Afgrund med et brusende Vand. Stille sad de alle tre, de vilde
vente Daggry, da fløj Ørnen ud, den maatte først skydes,
før der kunde være Tanke om at faa Ungen. Rudy sad
paa Hug, saa stille, som var han et Stykke af Stenen, han
sad paa, Geværet havde han foran sig stillet til Skud,
Øjnene ufravendt den øverste Kløft, hvor ind under den
fremadludende Klippe Ørnereden skjultes. De tre Jægere
ventede længe.
Nu lød højt over dem en knagende, susende Lyd; der
blev mørkt ved en stor, svævende Genstand. To Bøssepiber
sigtede, idet den sorte Ørneskikkelse fløj ud af Reden; der
faldt et Skud; et Øjeblik bevægede sig de udbredte Vinger,
og derpaa langsomt dalede Fuglen, som om den med sin
Størrelse og Vingestrækning maatte fylde hele Kløften og i
sit Fald rive Jægerne med. Ørnen sank i Dybet; det knagede
i Trægrene og Buske, der knækkedes ved Fuglens Fald.
Og nu begyndte en Travlhed; tre af de længste Stiger
bandtes sammen, de maatte naa derop; de stilledes paa det
yderste sidste Fodfæste ved Afgrundsranden, men de naaede
ikke derop; og glat som en Mur var Klippevæggen et langt
Stykke højere op, hvor Reden skjultes i Læ af den øverste
fremspringende Klippeknold. Efter nogen Raadslagning blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
