- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
311

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ISJOM FRUEN.

311

man enig om, at der var intet bedre at gore end ovenfra
at hejse ned i Kløften to sammenbundne Stiger, og da at
faa disse satte i Forbindelse med de tre, der allerede
nedenfra vare stillede op. Med stort Besvær fik man de to Stiger
slæbt øverst op og der gjort Tovene fast; Stigerne skødes
ud over den fremspringende Klippe og hang da frit svævende
midt over Afgrunden; Rudy sad allerede der paa det
nederste Trin. Det var en iskold Morgen, Skytaagerne løftede sig
nede fra den sorte Kløft. Rudy sad derude, som en Flue
sidder paa det vippende Halmstraa, en redebyggende Fugl
har tabt paa Randen af den høje Fabrikskorsten, men Fluen
kan flyve, naar Straaet gaar løst, Rudy kunde kun brække
Halsen. Vinden omsusede ham, og nede i Afgrunden
brusede det ilende Vand fra den optøede Gletscher, Isjomfruens
Palads.

Nu satte han Stigen i en svingende Bevægelse, som
Edderkoppen, der fra sin lange, svævende Traad vil gribe fast,
og da Rudy fjerde Gang rørte Spidsen af de nedenfra
opstillede sammenbundne Stiger, havde han Tag i dem, de
bleve med sikker og kraftig Haand føjede sammen, dog altid
dinglende, som havde de slidte Hængsler.

Et svajende Rør syntes de fem lange Stiger, der naaede
op mod Reden, hældende sig lodret mod Klippevæggen; dog
nu kom det farligste, der skulde klatres, som Katten kan
klatre, men Rudy kunde det ogsaa, Katten havde lært ham
det; han fornam ikke Svimlen, der traadte Luft bag ved
ham og strakte sine Polyparme ud efter ham. Nu stod han
paa Stigens øverste Trin og mærkede, at endnu her naaede
han ikke højt nok til at se ind i Reden, kun med Haanden
kunde han naa op til den; han prøvede, hvor fast de
nederste tykke, i hinanden flettede Grene, der udgjorde Redens
nederste Del, sad, og da han havde sikret sig en tyk og
urokkelig Gren, svang han sig fra Stigen op mod Grenen og havde
nu Bryst og Hoved over Reden, men her strømmede ham i
Møde en kvælende Stank af Aadsler; forraadnede Lam,
Gemser og Fugle laa her sønderflængede. Svimlen, der ikke
mægtede at røre ham, pustede de giftige Dunster ind i hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free