- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
314

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314

IS JOMFRUEN.

»Ja, Babette har du da ikke endnu!« sagde Mølleren
og slog i Spøg den unge Alpejæger paa Skulderen.

»Veed du nyt paa Møllen?« sagde Stuekatten til
Køkkenkatten. »Rudy har bragt os Ørneungen og tager
Babette i Bytte. De have kysset hinanden og ladet Faderen
se derpaa! det er da saa godt som Forlovelse; den gamle
sparkede ikke ud, han trak Kløerne ind, tog sig en
Middagslur og lod de to sidde og logre; de har saa meget at fortælle,
de blive ikke færdige til Julen!«

Og de bleve heller ikke færdige til Julen. Vinden
hvirvlede det brune Løv, Sneen fygede i Dalen som paa de høje
Bjerge; Isjomfruen sad i sit stolte Slot, der tog til i
Vintertid; Klippevæggene stod med Islag og favntykke,
elefanttunge Istappe der, hvor i Sommeren Fjeldstrømmen lod sit
Vandslør vaje; Isguirlander af fantastiske Iskrystaller skinnede
over de snepudrede Graner. Isjomfruen red paa den
susende Vind hen over de dybeste Dale. Snetæppet var lagt
helt ned til Bex, hun kunde komme der og se Rudy inden
Døre, mere end han var vant til, han sad hos Babette.
Til Sommer skulde Brylluppet staa; det ringede tit for deres
Øren, saa ofte talte Venner derom. Der var Solskin, den
dejligste Alperose glødede, den muntre, leende Babette, dejlig
som Foraaret, der kom, Foraaret, der lod alle Fugle synge
om Sommertid, om Bryllupsdag.

»Hvor de to kunne sidde og hænge over hinanden!« sagde
Stuekatten. »Nu er jeg ked af det Mjav!«

IX.

Isj o m fru en.

Foraaret havde udfoldet sin saftiggrønne Guirlande af
Valnødde- og Kastanietræer, den svulmede især fra Broen
ved St. Maurice til Genfersøens Bred langs Rhonen, der
med voldsom Fart jog fra sit Udspring under den grønne
Gletscher, Ispaladset, hvor Isjomfruen bor, hvor hun af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free