- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
313

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ISJOM FRUEN.

313

»Hold fast! tro ikke, du falder, saa falder du ikke!« det
var den gamle Lærdom, og den fulgte han, holdt fast,
kravlede, var vis paa ikke at falde, og han faldt ikke.

Nu lød der en Jodlen, saa kraftig og glad. Rudy stod
paa den faste Klippegrund med sin Ørneunge.

VIII.

Hvad nyt Stuekatten kunde fortælle.

»Her er det forlangte!« sagde Rudy, der traadte ind
hos Mølleren i Bex og satte paa Gulvet en stor Kurv, tog
saa Klædet af, og der gloede frem to gule, sortkransede Øjne,
saa gnistrende, saa vilde, ret til at brænde og bide sig fast,
hvor de saa; det korte, stærke Næb gabede til Bid, Halsen
var rød og dunet.

»Ørneungen!« raabte Mølleren. Babette gav et Skrig
og sprang til Siden, men kunde ikke faa sine Øjne hverken
fra Rudy eller Ørneungen.

»Du lader dig ikke kyse!« sagde Mølleren.

»Og I holder altid Ord!« sagde Rudy, »hver har sit
Kendemærke!«

»Men hvorfor knækkede du ikke Halsen?« spurgte
Mølleren.

»For jeg holdt fast!« svarede Rudy, »og det gør jeg endnu!
jeg holder fast paa Babette I«

»Se først til, at du har hende!« sagde Mølleren og lo;
og det var gode Tegn, vidste Babette.

»Lad os faa Ørneungen ud af Kurven, det er farligt at
se, hvorledes den glor! hvor fik du Tag i den?«

Og Rudy maatte fortælle, og Mølleren saa med Øjne,
der bleve større og større.

»Med dit Mod og din Lykke kan du forsørge tre Koner!«
sagde Mølleren.

»Tak! Tak!« raabte Rudy.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free