Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
IS JOMFRUEN.
M ontreux, hvor Figentræerne skygge foran Bondens Hus,
Lavrbær og Cypresser gro i Haverne. Halvvejs oppe laa
Pensionen, hvor Gudmoder boede.
Modtagelsen var meget hjertelig. Gudmoder var en stor,
venlig Kone med et rundt, smilende Ansigt; som Barn maa
hun have været et sandt raphaelsk Englehoved, men nu var
hun et gammelt Englehoved, som de sølvhvide Haar rigt
krøllede om. Døtrene vare pyntelige, fine, lange og slanke. Den
unge Fætter, der var med og ganske klædt i hvidt fra Top
til Taa, med forgyldte Haar og forgyldte Bakkenbarter, saa
store, at de kunde bave været fordelte til tre Gentlemen,
viste straks mod den lille Babette den allerstørste
Opmærksomhed.
Rigt indbundne Bøger, Nodeblade og Tegninger laa spredte
over det store Bord, Balkondøren stod aaben ud til den
dejlige udstrakte Sø, der var saa blank og stille, at Savoyens
Bjerge, med Smaabyer, Skove og Snetoppe, omvendt
afspejlede sig.
Rudy, der ellers altid var kæk, livsfrisk og frejdig, følte
sig slet ikke i sit Es, som man kalder det; han bevægede
sig her, som om han gik paa Ærter hen over et glat Gulv.
Hvor Tiden var sejg at slide paa! den gik i Trædemølle, og
nu skulde man spadsere! det gik lige saa langsommeligt; to
Skridt frem og eet tilbage kunde Rudy gøre for at være i
Trit med de andre. Ned til Chillon, det gamle, skumle
Slot paa Klippeøen, gik de for at se paa Pinselspæl og
Dødsfængsler, rustne Lænker i Klippemuren, Stenbriks for de
dødsdømte, Falddøre, hvor de ulykkelige vare styrtede ned og
spiddede paa Jernpigge midt i Brændingen. Det kaldte de en
Fornøjelse at se paa. Et Rettersted var det, løftet ved
Byrons Sang ind i Poesiens Verden. Rudy følte saa aldeles
Retterstedet; han lænede sig til Vinduets store Stenkarme og
saa ned i det dybe, blaagrønne Vand, og over til den lille
ensomme 0 med de tre Akasier; der ønskede han sig, fri for
hele dette pludrende Selskab; men Babette følte sig særdeles
glad. Hun havde moret sig mageløst, sagde hun siden;
Fætteren fandt hun var komplet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
